NatalieZahle

som saa min Optagethed, lagde da sin Haand paa mit Hoved

og sagde: »Hvis du vidste, Natalie, hvor meget din Moder

har lidt for din Skyld, saa vilde du aldrig glemme at springe

for hende«.

Fader havde vel en Slags Studereværelse paa den anden

Side af »Salen«; men alt hans Arbejde, al hans Studeren fore

gik dog mest ved Moders Side i Sofaen, hvis ene Hjørne var

hendes Arbejdsplads. Hvad han fandt af værdifuldt under

sin Læsning, hvad han selv skrev, meddelte han hende her.

A f hans Læber hørte hun først hans Prædiken til hver Søn

for daarlige Halse«, — saa Andesteg, Rødgrød og Jordbær.

Noget af hvad der frapperede mig, var, at der var otte Kry-

stalskaale paa Bordet med Strøesukker, og at Rhinskvinen,

som Christian strax fik paa Bordet til mig, blev drukket af

grønne Glas og var i grønne Flasker og Sukkeret dertil i

grønne Skaale. Faderen gav samme

Sorter V in som Søn

nen. Betænk, at Conferentzraaden selv bar min Pude og en

Skammel til Bordet. Fru Thiele sad paa hans anden Side.

Hun har det nydeligste lille Barn, man kan see, og dette

lille Pus maatte sidde lidt ved Bordet, for at Conferentz

raaden kunde glæde sig ved alle de forskjellige Størrelser af

Børn. Mine to vare meget overgivne og lykkelige, hvilket

desværre en affaire beviiste. Natalie havde faaet lidt Viin

i et af disse herlige Glas; da hun har drukket det ud, sætter

hun det med saadan Kraft paa Bordet, at det sprang i tu-

sende Stykker. Det var nu ikke saa godt gjort, men hun

bad »Kongen« om Forladelse, (som hun herhjemme kalder

ham) og han sagde, at han var slet ikke vred, og Fader og

Moder maatte ei heller være det. Da vi havde spiist, var

Veiret smukt, og jeg listede mig lidt udenfor. Snart var den

gode Præstemand min Ledsager og nu viiste han mig om

kring i en Hauge, der er større end Frederiksberg. Man var

helt forundret over vor Forsvinden og jodlede for at faa

Svar, hvor vi vare. Men jeg var ret meget glad over denne

Vandring, da jeg i et større Selskab ikke saa vel havde kun

net faa Tid til at høre hans Bemærkninger ved ethvert smukt

Sted. Endelig mødte vi Confererttzraadinden med Anna og

Sophus og nu overlod Christian mig til deres Førelse. Den

søde Moder viste mig Idas Minde og fældede Taarer i al sin