![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0021.jpg)
i 8
smaa Hænder ind i Moders, inden Krampen tog Overhaand,
og der stod vi taalmodig og ventede, til det blev bedre. Men
disse Anfald efterlod et uudsletteligt Indtryk paa mig, og
det var kun med stærk Overvindelse, at jeg senere i Livet,
da jeg fik Pensionærer i Huset, kunde deltage i Plejen af den
Slags Patienter. Ligeledes husker jeg, at Fader havde op
lært os til hurtigt at springe hen og hjælpe Moders ene Fod
over Dørtrinet, naar hun paa sine Krykker gik fra den ene
Stue til den anden. En Gang var jeg for optaget af min
Leg til straks at springe op og hjælpe hende. Min Fader,
indrettet ligesom Holtens, men af Bindingsværk og med
Straatag. Sophus fik meget Mod paa at bygge en lignende.
Da jeg havde faaet nøie Underretning, om hvad hvert Af-
maal skulde være til, tog Christian Holten mig ved Armen
og førte mig ud paa en saa nydelig Landsbykirkegaard, som
man kan tænke sig, for derover at gaa ind med mig i hans
Faders saa skjønt opbyggede Kirke. A t prædike i et saa
smagfuldt Tempel, opført til Guds Ære, maa rigtignok være
ganske henrykkende. Paa et smukt' rødt Fløiels Altertæppe
tog den Knipling sig herlig ud, som jeg havde seet de to
gode Søstre sye paa til Kirkens Indvielse. Min lille Chri
stian var med mig i Kirken og faldt ganske hen i Tanker
ved at see paa den udmærket skjønne Altertavle. Skole
bygningen har Holten ogsaa for nylig opbygget, og paa den
er der et lille Taarn med en Klokke i, hvilket tager sig saa
smukt ud fra Veien. Nu gik Touren til Lindegaarden, hvor
alle Beboerne vare i Gaarden for at modtage os. Conferentz-
raaden var saa god at ledsage mig ind i sin yndige, landlige
Bolig. A l den Venlighed, der kan tænkes, mødte os her, og
virkelig, vi mærkede knap, at vi ikke ogsaa vare Børn af disse
elskede Forældre. O, hvor jeg tænkte mig Eders Godhed,
ved at see Forholdet her saa ligt imellem Børn, Børnebørn
og Bedsteforældre. De spurgte med megen Godhed til Eder,
og takkede os saa meget, fordi vi havde glædet deres Børn
med et Besøg, som nu, da de kunde see, jeg kunde taale det,
bestemt maatte gaae for sig hvert Aar. Ved Bordet sad jeg
imellem gamle og unge Holten. Nydelig var Serveringen,
men uden al Glimmer. V i fik Ærtesuppe, en deilig Fiske
budding, hvortil den gode Christian bemærkede, »den er god