20 / 314
17
°g JeS> Fader skød bagpaa, og vor uundværlige Stuepige,
Ingeborg, fulgte med. Det var et Optog som for Engle. Sær
lig husker jeg to Udflugter, en til et Sted paa Marken, hvor
der blev brudt Hør, og en til en Mose, hvor der blev skaaret
Tørv. Jeg husker Folkene komme med udstrakte Hænder
og Huen i Haanden for at hilse paa »Madammen«, og Fa
ders og Moders stille Glæde. Men det var ikke altid, at disse
Udflugter forløb uden Følger, ofte blev Moder angreben af
Krampe, saa Niels, vor Kusk, maatte bære hende ind paa
Sofaen. Det var en Ynk at se! Fader lærte os at lægge vore
dækket med en vis Simpelhed, som i alt forenes der.
Retterne var Suppe, Karudser, Andesteg og Rødgrød. For
mig var der Fricadeller istedenfor Fisk. Rødvin og Madeira
paa Bordet, og da jeg af en Hændelse kom til at sige, at
Rhinskvin var den eneste, jeg nogenlunde kunde taale, vips,
sprang min lille Præstemand ned i Kjælderen og hentede en
lang grøn Flaske, hvoraf jeg da drak med dem alle. Om
Eftermiddagen kunde vi dog spadsere lidt, efter at jeg havde
siddet og passiaret med Anna, medens Herrerne havde faaet
en lille behagelig Hvilesamtale inde i Holtens mageløs be-
quemme Studerekammer. Den Aften gik vi tidlig til Sengs,
fordi der var berammet Tour til næste Dag.
Kl.
ii
om Mandagen vare vi i fuld Puds, da en deilig stor
Wienervogn med fire Heste holdt for Døren til de baade
Præstemadammer; den smukke Postvogn, de havde her,
kørte Holten selv for Herrerne og begge Barnepigerne. Mine
Glutter sadde paa Forsædet nok saa stoltelig i den deilige
Vogn, og nu gik Touren til Sæby Præstegaard for at gjøre
Visite hos Storcks. Veien dertil gik tæt forbi Lindegaarden
igjennem Krabbesholm og en smuk Skov, anlagt af Con-
ferentzraaden. Ved Vejen vare flere Huuse byggede alle i ens
Form med nydelige Hauger udenfor.
Nu knaldede Kudsken med Pidsken, og vi kjørte ind gjen-
nem Byen til Præstegaarden. V i vare alle komne ind i deres
nuværende meget maadelige Stuer, inden de kom hjem fra
en Spadseretour. Storck var meget glad ved at see mig og
Børnene hos sig, Konen var mig jo meer fremmed, men den
søde Madame Baagøe traf jeg der. V i gik nu ud at besee
deres smukke nye Stuelænge. I en mindre Stiil bliver den
N atalie Zahle.
2