Previous Page  26 / 314 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 314 Next Page
Page Background

2 3

hvor Hundene Tiras, Let og Flink spillede en stor Rolle.

Men jeg ved aldrig af nogen Misstemning i Menigheden,

i alt Fald er intet derom naat til min Bevidsthed. Jeg følte

kun alles Kærlighed om og til Fader, og jeg kan give Be­

viser derpaa. En fra Roskilde udbrudt Slave vakte en Tid

Røre paa Egnen, og vi Børn blev advarede mod at gaa for

langt bort fra Huset. Saa fandt Fader en Dag en Brand­

stikke stukket ind i Straataget over den lille Gang, der førte

ind til Kirkegaarden. Den havde brændt et stort, rundt Hul i

Taget, men maa saa være slukket af sig selv igen. Dette

kom for Moders Øre; hun blev syg; og ubevægelig, som

hun var, greben af Angst. Da kom om Aftenen et Bud fra

de unge Mænd i Hvedstrup og Herringløse. De vilde skifte­

vis i

8— 14

Nætter, til noget var opklaret — holde Vagt om

Huset. »Madammen kunde sove rolig«. Da hun til sidst laa

dødelig syg i Naadsensaaret, mens Fader var i København,

skiftedes de samme Byers Gaardmænd til stundom daglig

at hente Lægen fra Roskilde. Og da Fader selv var død i

Hovedstaden, mødte Mændene fra Hvedstrup, Flyng og Her­

ringløse ved hans Bisættelse og kørte ham ud til Hvedstrup,

hvor han jordedes ved sin Hustrus Side. Alt dette, synes

mig, vidner baade om Hengivenhed og Ærbødighed.

Var Fader Præst i vor Tids Forstand? Jeg ved det ikke;

men jeg mærkede aldrig andet end den største Ærbødighed

for Kirken og Kaldet og for alt, hvad dertil hørte. Daab og

Altergang husker jeg som noget ubeskrivelig festligt og her­

ligt, men stor Talen derom ved jeg ikke af. De smaa Børn,

som skulde døbes, blev altid bragt ind til Moder paa Sen­

gen eller i Stuen, for at hun kunde iføre dem Kristentøjet,

der gemtes i Præstegaarden. De kirkelige Højtider var sande

hellige Festdage. Især blev Adventssøndag") fejret som en

* ) L ig e til d e t sid s te A a r, F rk . Z a h le le v e d e , s a m le d e h u n p a a A d ­

v e n t s s ø n d a g e n lille K re d s a f S læ g t o g V e n n e r til F r o k o s t, h v o r S y lte

h ø r te til lig e s o m » h je m m e i H v e d s tru p « . S aa m in d e d e s h u n i ta k n e m ­

m e lig e o g b e v æ g e d e O rd A d v e n ts s ø n d a g e n e i H v e d stru p P ræ steg a a rd .

U d g .