![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0026.jpg)
2 3
hvor Hundene Tiras, Let og Flink spillede en stor Rolle.
Men jeg ved aldrig af nogen Misstemning i Menigheden,
i alt Fald er intet derom naat til min Bevidsthed. Jeg følte
kun alles Kærlighed om og til Fader, og jeg kan give Be
viser derpaa. En fra Roskilde udbrudt Slave vakte en Tid
Røre paa Egnen, og vi Børn blev advarede mod at gaa for
langt bort fra Huset. Saa fandt Fader en Dag en Brand
stikke stukket ind i Straataget over den lille Gang, der førte
ind til Kirkegaarden. Den havde brændt et stort, rundt Hul i
Taget, men maa saa være slukket af sig selv igen. Dette
kom for Moders Øre; hun blev syg; og ubevægelig, som
hun var, greben af Angst. Da kom om Aftenen et Bud fra
de unge Mænd i Hvedstrup og Herringløse. De vilde skifte
vis i
8— 14
Nætter, til noget var opklaret — holde Vagt om
Huset. »Madammen kunde sove rolig«. Da hun til sidst laa
dødelig syg i Naadsensaaret, mens Fader var i København,
skiftedes de samme Byers Gaardmænd til stundom daglig
at hente Lægen fra Roskilde. Og da Fader selv var død i
Hovedstaden, mødte Mændene fra Hvedstrup, Flyng og Her
ringløse ved hans Bisættelse og kørte ham ud til Hvedstrup,
hvor han jordedes ved sin Hustrus Side. Alt dette, synes
mig, vidner baade om Hengivenhed og Ærbødighed.
Var Fader Præst i vor Tids Forstand? Jeg ved det ikke;
men jeg mærkede aldrig andet end den største Ærbødighed
for Kirken og Kaldet og for alt, hvad dertil hørte. Daab og
Altergang husker jeg som noget ubeskrivelig festligt og her
ligt, men stor Talen derom ved jeg ikke af. De smaa Børn,
som skulde døbes, blev altid bragt ind til Moder paa Sen
gen eller i Stuen, for at hun kunde iføre dem Kristentøjet,
der gemtes i Præstegaarden. De kirkelige Højtider var sande
hellige Festdage. Især blev Adventssøndag") fejret som en
* ) L ig e til d e t sid s te A a r, F rk . Z a h le le v e d e , s a m le d e h u n p a a A d
v e n t s s ø n d a g e n lille K re d s a f S læ g t o g V e n n e r til F r o k o s t, h v o r S y lte
h ø r te til lig e s o m » h je m m e i H v e d s tru p « . S aa m in d e d e s h u n i ta k n e m
m e lig e o g b e v æ g e d e O rd A d v e n ts s ø n d a g e n e i H v e d stru p P ræ steg a a rd .
U d g .