30 / 314
2 7
Dog kjek han grov og uforsagt,
Og Skatten blev for Dagen bragt,
De Guldkorn dyrebare.
Forhen skjultes Himmelguldet
Dybt i Muldet;
Nu vi have
Skatten, som ei Rust kan gnave.
Th i skal din Ære ei forgaae;
Dit Navn med Gyldenskrift skal staae
Paa Evighedens Bue.
Naar Jordens Vise straale skal
Som Stjernelys i Himlens Hal,
Skal du som Solen lue.
Tak dig offre Støvets Sønner —
Gud belønner:
Morten Luther
Christus selv i Favnen slutter.
Madame Qvist udbad sig Kongens Tilladelse til at lade
denne Sang afsynge hvert Aar
31
. Okt. Huntilbød atskænke
250
Rbd. til dette Øjemed, Renterne af de
200
skulde Orga
nisten have, og af Renterne af de
50
skulde Omkostningerne
ved Sangens Optrykning bestrides. Den synges endnu hver
31
. Okt. i Vartov.
En anden af Faders Sange, som jeg har brugt meget selv
ved Aarsskiftet, er følgende:
Tiden flygter paa sin Vinge,
Hurtigt vi ved Maalet staae;
Hvad den nye T id skal bringe,
Endnu intet Øie saae;
Men b e g y n d i Jesu Navn,
Da du naaer den rette Havn.
Altid vexle Sorg og Glæde,
Varig Fred ei findes her;
Paa vor Pilgrimsgang vi træde
Blomsten snart, snart Tidslen nær.
G a a e din Gang i Jesu Navn!
Da Du naaer den sikkre Havn.