32 / 314
ag
mange Knubs; Faders Ridepisk var ikke til at spøge med.
Var det derimod alvorligere, ved jeg aldrig af korporlig Straf.
Under vore Lege kaldte vi hinanden Hr. Christiansen og
Hr. Frederiksen, og altid søgte jeg de mest drengeagtige Op
gaver i Legene, ogsaa med andre Kammerater. Og vore
Lege var mangfoldige. V i havde blandt andet et Gudespil
med alle Grækenlands store og smaa Guder afbildede. Disse
Guder, som blev vore fortrolige Venner, anbragte vi i Have
og Mark, hvor de blev Herskere og Herskerinder, vi deres
Køresvende og Tjenere. V i flyttede med de store Blomster,
Tulipaner og Georginer, om i Haven som med Køerne paa
Marken. Brændestykker og Pinde blev klædt paa som Prin
ser og Prinsesser og bragt vor skyldige Hyldest paa for
skellig Maade, alt som Eventyrene havde faaet Tag i os.
Ikke sjælden trak jeg i min Broders aflagte Tøj og Faders
Kasket, og jeg husker, hvor stolt jeg var, da en af vor Nabo
Thalbitzers Venner lod falde et Ord om, at han havde set
Faders to Drenge, da han kom. Ofte maatte jeg, naar der
kom fremmede paa Visit, skyndsomt ind ad Køkkenvinduet for
at klædes om, inden jeg kunde præsenteres for de fremmede.
Men under al denne vilde »Galimathias«, som Moder lyttede
til med udelt Interesse, mindes jeg en urokkelig Lydighed.
At lyde faldt i vort Hjem af sig selv, det laa i Luften; heller
ikke Folkene har jeg nogen Sinde set uvillige eller opsæt
sige. Den Stikkelsbærbusk, vi hver især havde faaet som sin
Part, blev højtidelig behandlet med al Respekt; aldrig kan
jeg huske at have spist af nogen anden Stikkelsbærbusk end
den, der blev udpeget som min. Men jeg forfulgte dens
Grene yderst omhyggeligt ind i de tilstødende Buske. A l
drig ved jeg af at have spist af anden Frugt end den, der
var givet fri. Men heller aldrig kan jeg huske at have sør
get over et saadant Forbud. Hele vort Liv hvilede paa en
gennemført Orden, under hvilken vi befandt os som Fuglen
i Luften, som Fisken i Vandet. En stor Rolle spillede Dy
rene i mit Barndomsliv. Vore Køer havde alle Navne, »Mor«,