36 / 314
3 3
til Tyende. Der var en Aandens Tugt over al vor Gøren
og Laden, en naturlig Trang til oprigtig Meddelelse om alt,
hvad der rørte sig i os. Fra mit Hjem har jeg ogsaa mit
Livs dejligste Minder om Juleaften, som vi saa hen til med
uhyre Forventning. V i vidste, at alle vilde glæde hverandre;
ogsaa af os Børn blev der ventet noget. Fra ganske smaa
havde vi hver en Sparebøsse, som blev bestyret af Fader
og Moder, men ogsaa en lille Beholdning af egne Penge, som
vi frit kunde raade over, og som vi paa forskellig Maade
havde faaet, mest Gaver, men ogsaa lidt Løn for forrettet
Arbejde Sommer og Vinter. V i var derfor ogsaa i Stand til
af vor egen lille Ejendom at give »Tosseper« Almisse, naar
han kom til Gaarden, eller købe lidt Bagværk af den forbi
farende Kagekone. Ogsaa Juleaften havde vi efter fattig
Evne vore Sager i Orden til Fader, Moder og Folkene. V i
begyndte med Lænkehunden, den skulde jo ogsaa mærke,
det var Jul. Der blev sat Korn ud til Duer og Spurve;
Heste og Køer fik ogsaa et ekstra Foder. Efter dette kom
vi ind i Storstuen eller Salen, hvor der var koldt, men hvor
vi kunde røre os efter Behag. Naar saa alt var i Orden,
blev vi kaldt ind i Dagligstuen, hvor Træet stod i al sin
Glans. Saa kom Tjenestefolkene; Øjnene straalede, Haand-
tryk blev vekslede, og saa sang vi en Salme, og Fader talte
om Julen. Dog husker jeg hverken, hvilke Salmer der blev
sunget, eller hvad der blev talt. Det mærkeligste for mig
var at se Moder røre sig omkring i Stuen paa sine Krykker
i Stedet for at sidde stille paa sin Plads i Sofaen. Den Aften
var hun paa Færde overalt i Stuen med venlige Ord, og
Fader sørgede for, at vi alle blev rigelig begavede med Æbler
og Kager. Der saa vi hvert Aar den lille Kurv med Faders
Yndlingsfrugt, Pigeoner, og der fik Niels Kusk en sølvbesla-
gen Pibe med Fr.
6
.s Billede af Fader.
Mange Aar efter, da jeg som en »velærværdig« Skole
bestyrerinde besøgte ham i Hedehusene, hvor han boede,
gift med Moders Pige, Ingeborg, tog han Piben ned fra Bræt-
N atalie Zahle.