39 / 314
36
Børn ere jo deres fortrolige Venner tillige, og vi vide jo, at
Evnen desværre er saa langt svagere. Altsaa og i denne
Henseende ængstede det tidlige Ophold i Byen mig, og du
kan derfor troe, at jeg hjertelig beder til Gud, at mine Onder
og Besværligheder ei maae tiltage, saa jeg nødes til den sna
rere Flytning.
Dine broderlige trofaste Linier, som fulgte Noras sidste
venlige Skrivelse, glædede ret mit saart oprørte Hjerte. Du
være da nu ret takket af den Søster, som føler sig saa lyk
kelig ved at see mig kjærligt erindret af den, mit Hjerte
hænger saa inderligt ved, saavel ved Slægtskabs- som Kjær-
lighedsbaand. O ja, hvor gjerne blev jeg hos Eder Alle, ifald det
saa er Guds Villie; men saa tænker jeg og stundom, hvilket
er bedst, at forlade Verden, inden den bliver kjed af mig
med alle mine Svagheder, eller muligen ved denne fore-
staaende Affaire at paalægges flere Svagheder, hvorved jeg
endnu blev mindre eller maaske intet for mine Kjære og
blot levede til Besvær for dem, jeg helst vilde offre min hele
Kraft, mine bedste Bestræbelser! A t see denne Sag fra en
lys Side, endog fra en Helbredbringende, det formaaer jeg
rigtignok ikke, ihvorvel der gives Mange, som ville fremstille
det saaledes! Nu Gud glæde dig og velsigne dig i dit Huus
og dit Amt! Vor Herre lade Eders kjærlige Samliv aldrig
mørknes ved Sygdoms generende hvadse Pile!
Skulde disse Linier muligen blive de sidste, inden den af-
gjørende Time slaaer for mig, da behold i dem en Tak fra
mit Søsterhjerte for den Kjærlighed og Godhed, du stedse
skjenkede mig fra de tidligste Børneaar, og vær for mine
Børn i deres modnere Alder, hvad jeg glædedes ved at see
dig være dem i de svundne Aar, en kjærlig, ædelsindet
Onkel! Nedbed Kraft for den Svage i Livets tunge Dage,
og spred Trøst, hvor du kan, ifald? —
Din hengivne Søster
M i s s e .
Jeg fulgte med hende til København, og i det halve Aar,
hun opholdt sig her, kom jeg i Døtreskolen, hvor jeg fik
Undervisning i de elementære Skolekundskaber. I Oktober
fødte min Moder to Tvillingsønner. Uforglemmeligt staar
for mig den Begivenhed, da min Moder efter sin Hjemkomst