42 / 314
3 9
Dagen derefter var han død. Var det Sorg og Længsel?
Paa Bordet i hans Arbejdsstue fandt man paa et løst Papir
følgende nedskrevet:
Har Du siddet nogen Sinde
ene med din dybe Sorg,
medens Hjertet slutter inde,
kun et sønderrevet Minde
som en øde Ridderborg,
da kan du forstaa min Smerte,
hvad der greb det arme Hjerte
i den sørgelige Stund.
Ser du ikke Borgens Frue
hænger der paa Muren bleg!
Før hun i den samme Stue
var en Livsblomst frisk at skue,
for hvis Glans hver Skygge veg.
I min Barm et Billed hænger,
men hun lever ikke længer,
hun, som det til Hjertet bar.
O, du dyrebare Billed!
hæng dog paa den mørke Grund!
Mange hede Taarer trilled,
naar jeg dig for Øje stilled
i min Sorg, min Længsels Stund.
Men naar Dødsbasunen kalder,
og naar Barmens Mure falder,
da du lever op paa ny.
Klare, lyse Livets Morgen,
du, som aabner Livets Land,
du skal overvinde Sorgen,
vise mig i Himmelborgen,
hvad ej Jordens Morgen kan!
Der, min elskte Vilhelmine,
skal du mig i Møde trine,
levende med Engleglands.
Saaledes var vi to Søskende bievne iorridretae l min
dre end to Maaneder. Min Broder var, som før omtalt, p