43 / 314
40
den T id paa Herlufsholm, men jeg, som var anbragt hos
min Moders Forældre i København, naaede ikke alene hen
til Fader samme Dag, han blev syg, men ogsaa Dagene der
efter, ledsaget af Bedstefader. En Dag lod Fader mig give
en Specie, som blev mærket og gemt som en Relikvie, indtil
den en Dag sprang i et Nødens Øjeblik, endda efter at jeg
havde begyndt min selvstændige Virksomhed. Sidste Dag
kaldte han mig hen til sit Leje, tog min Haand og sagde:
»Natalie, du var min Glæde! Bliv ved at være god!« Fader
gav mig med dette Ord ligesom Programmet for mit Livs
Virksomhed. Det var Hjertet, han pegede paa. Og midt
under min Stræben for at tilføre Barnet, den unge Pige, den
vordende Lærerinde rige og sikre Kundskaber, udvikle hos
hende en klar Tankegang og alvorlig Virkelyst, har jeg al
drig tabt mit Hovedformaal af Sigte:
Hjertets Renhed og Viljens Styrke!
I N. Zahles Efterladenskaber findes fra den da gaarige
Natalie følgende Breve til Broderen og Moderens Pige, Inge
borg, samt en Taksigelse fra Bønderne i Faderens Anneks
sogn.
Udg.
M a n d a g e n d.
9
. J a n u a r
1837
.
Kjære Christian!
Du har nok den troe at jeg ikke følte da Du reiste, men
Jeg gjorde det modsatte, kjære Christian, jeg skal aldrig
glemme Dig. Fader har været her i Hvedstrup, siden Du
reiste, han kom i Løverdags Aften og reiste idag, han skriver
Dig nok ogsaa snart til. Jeg troer at det er lidt bedre med
vores kjære Moder; Doktor Marker, har været her idag, og
sagte at det var bedre med Moder, end da han sist var her.
Nu har jeg foet mig 6 Staalpende, som jeg sente 6 Sk. efter
indtil Kjøbenhavn, men mine kjære Bedsteforældre sente
de 6 Sk. tilbage igjen, tilligemed 6 Pende, nemlig Staalpende.
Din Sovekamrat, Jomfrue Hansen beder Dig mange Gange
at hilse. Hansigne Hjort skriver bag paa mit Brev, til Dig.
Alle Tjenestefolkene beder Dig at hilse. Vorledes gaar det
Dig med Dine Kamerater, ere de saa slemme ved Dig som