47 / 314
4 4
Hjemmet som j æ v n b y r d i g ved Mandens Side. Jeg vilde
forsyne hende med saa rige og velfordøjede Kundskaber, at
hun aldrig i en Samtale blev overset eller overhørt med
Barmhjertighed, men snarere kaldt paa af sin Mand som den
fuldt ud kyndige Deltager og Meningsfælle. Jeg vilde fremme
hendes Forstaaelse af sit høje Kald som Moder, stille, men
bestemt virkende blandt sine Børn, som den altid tilstede
værende, alvorlige, dog muntre, men aldrig forkælende og
forvænnende. Jeg vilde virke til hendes Forstaaelse af Hu
sets Førelse, aldrig ringe'agtende dens Betydning, altid rede
nu til Hvedstrup. I Flyng blev Kjære Fader modtaget
med Klokkernes Ringen og det blev Hved entil de ikke mere
kunde see Ham, og det blev ligeledes i Hvedstrup. Bedste
fader tog Hjem her og tilligemed Provst Hjort Spiste til
Middag. Derpaa tog han med sin Gjæst til Hvedstrup for
ogsaa her at følge vor Fader. Han blev efter eget ønske
lagt saa tædt ved Moder saa at man kunde see Moders Kiste
og de Kranse som var fulgt med hende og de vare ube
skadiget og Friske — her blev ogsaa holt Tale og derpaa
gik de. Levvel ønskes Du af
din hengivne Natalia.
T il Ingeborg, Moderens trofaste Pige, der sørgede meget
over sin Frues Død, skriver N. Z . :
Kjære kjære Ingeborg!
Ved dit kjære Brev til mig Seer jeg at Du ikkun har
saa liden Trøst vor Du er, derfor har jeg idag afskrevet
tre af mine Bedsteforældres Sørgeqvad for at Du maaske
derved kunde finde nogle trøstende Ord, og blande dem i
dine rørende Følelser, men den kjære afdøde kan ikke mere
komme til os derfor maa Du trøste Dig med at engang skal
Du komme til hende vor intet mere skal adskille Dig og
Moder, og der skal vi alle engang samles og der skal intet
adskille os fra vore kjære forudgangne, thi som der staar
i et af Sørgeqvadene de ere ikke tabte men forudgangne
til en bedre Verden hen, dette trøster mig ogsaa, men vad
der allermest trøster mig i min store Sorg det er »at en
gang skal vi samles hiset og der skal indtet adskille os