![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0050.jpg)
4 7
af alle daarlige Sæder, som det naturlige og sædvanlige og
i Kraft af Elskovens Krav berettigede, den Usminkethed
lige overfor den fysiske Naturs Fremstillinger — hvad har
alt dette ikke saaet for en forfærdelig Sæd! Lad være, at
der midt under det har lydt alvorlig Tale til Fordel for det
Usminkedes Berettigelse og det Virkeliges rene alvorlige
Fremstilling, — denne Tale og dens Virkninger har ikke
kunnet dæmme op for den indbrydende Strøm af Uhumsk
hed og halvtildækket Nøgenhed, — og Faldet er sket!
Uigenkaldeligt? O, langtfra! Aldrig maa Kampen opgives,
og aldrig — om Nederlagene omkring synes nok saa store
— maa det levende pædagogiske Arbejde paa det etiskes
og sandes Idealisering for den opvoksende Slægt opgives.
Ihvor galt det ser ud, ihvor stærk Modstanden synes at
være, ihvor voldsomt Satiren og Ironien kan svide, aldrig
maa Haabet slippes, aldrig Troen paa, at det rene og san e
i det stille gør sin stærke Gerning og vil og kan bringe Sej
ren hjem.
Hjem! ja, for til Hjemmet er det, den skal bringes. Hjem
mene er det, der skal reddes. Dem er det, der skal straale
i ren Skønheds Glans, dem er det, al Verdens Pædagogi
skal arbejde for.
Men ogsaa til udvortes økonomisk Selvstændighed har
jeg ønsket at hjælpe Kvinden, om hun blev stillet ene i
Livet. Jeg vilde, hun skulde være stærk nok til at forsmaa
hvert arrangeret kærlighedsløst Ægteskab. Men da
indre Emancipation, hvad Viden, Pligtfølelse og ægte Kær
lighed angaar, har været
mit
H o v e d f o r ma al, saa har
jeg kun lidt taget Del i Bestræbelserne for at skaffe de y r
Rettigheder. B e t i n g e l s e r n e derfor har været min p-
gave. Men jeg har staaet og staar i den dybeste eun ri
for de Kvinder, der har taget disse ydre sociale Opgaver op,
og med lige saa uskrømtet Ærbødighed som Forun ring
jeg set, hvor — jeg kan næsten sige
uhyre vi t
bragt det i det korte Spand af Tid, siden Tanken oro Kv