54 / 314
5i
livet, ej heller ejede jeg Talenter i Retning af Spil, Sang
eller Sprog, alt det, de satte Pris paa. Tavs og utilgængelig,
tung og frygtsom, stundom sløv, gik jeg imellem dem som
en fremmed, uden at have Mod til at gengælde de smaa
Kærlighedstilløb fra Fru E.s Side, og mange Gange viste jeg
vist Bitterhed og Trods, hvor de havde ventet Hengivenhed
og Taknemmelighed. A t jeg skulde sige hvert Ord paa
Tysk har vel ogsaa virket forstummende paa mig. Fru E.,
som var tysk født, havde i et Institut i Hamborg, hvor man
opdrog unge Piger, der skulde ud som Lærerinder, tilegnet
sig den Pædagogik, som hun anvendte overfor mig. Pæda
gogik, som i mine Tanker er den ædleste og bedste Lærdom,
Kristendommen ufortalt, som en Opdrager kan tilegne sig,
kan blive ødelæggende, hvor den bliver noget blot udvortes,
Regler, Hoved- og Biregler, som skal følges i det daglige
L iv — hvis den bliver Mekanik. Denne Pædagogik følte
jeg gennem hvert Ord, hver Befaling, ledsaget af et strengt
Øje, vaagende over mine Mangler og saare sjelden et lille
anerkendende N ik eller mildt Blik, naar noget var tilfreds
stillende. Professoren var en ejegod, elskværdig Mand, og
jeg følte ikke saa lidt til hans Hjertensgodhed, men ogsaa
han kendte mig saa lidt og delte vistnok sin kloge og dyg
tige Hustrus Opfattelse af mig.
En Gang var et usandfærdigt Ord sluppet over mine
Læber, et svagt »Ja«, da jeg blev spurgt, om jeg var kom
met op i rette Tid. Straffen blev, at jeg tre Dage maatte
staa op under alle Maaltiderne, hvem der saa kom til Stede;
da saa jeg Taarer i Professorens Øjne, og det trøstedemig
i min Nød. Men han ophævede dog ikke Straffen, og a
ly k k e lig ! M e n d e t er sa a tu n g t ik k e at v æ re a fh o ld t, o g J e g
at fin d e V e je n til F ru E ’s æ d le H jerte.
O , h v is h u n vi s e,
h u n er elsk et, d a m a a s k e h u n v ild e m ild n e s im o d m ig .«
F o r P le je fo r æ ld r e n e h ar h u n , tillu k k et o g ord k n a p s o m h u n s e lv
g
h u n v a r, n æ p p e v æ re t let at o p d ra g e , o g s e n e re har
en es
F re m a d s træ b e n v e l o g s a a v irk et o v e rra s k e n d e o g re m m e
^
efter h in T id s F o r m e r o g F o r h o ld .