53 / 314
5 0
Fader, som boede paa Fødselsstiftelsen i Amaliegade. En
anden Gang blev jeg hentet hjem fra Skolen og ved min
Indtrædelse hilst af Prof. Eschricht og Frue, som sad hos
Bedstefader. Det blev foreløbig bestemt, at jeg skulde til
bringe Sommerferien hos min Slægt i Jylland,
2
Præste
familier, dels paa fædrene, dels paa mødrene Side, og jeg blev
nu saa optagen af denne Rejse, at jeg ikke tænkte videre
over Fremtiden. Heller ikke af selve Ferien husker jeg noget
udover min ubeskrivelige Glæde over Landlivet, og hvor
morsomt det var at lære Kusinerne at kende. Men af og til
tror jeg nok, der kom en vis Angst og Spænding over mig
ved Tanken paa Fremtiden.
c.
Hos Prof. Eschrichts.
Efter Ferien
1839
optoges jeg i Prof. Eschrichts Hus, saa
vidt forskelligt fra mine to tidligere Hjem. Jeg var da
12
Aar gammel. Var jeg til Dels bleven forkælet hos mine
Bedsteforældre, mødte jeg nu en Strenghed, som forknyt
tede mig, og havde jeg ikke haft min stærke, levende Fan
tasi, som foregøglede mig tusinde Goder, som jeg aldrig
opnaaede, og havde der ikke til Grund i mig ligget saa ukue
lig en Livskraft, saa tror jeg, min Livsglæde havde taget
Skade. Prof. E. og hans Hustru var dog ingenlunde haarde
Mennesker, men jeg tror, jeg var dem en Skuffelse. Mine
livlige Øjne og det, at man i Hjemmet og Skolen havde
anset mig for et godt Hoved, hvad jeg vel ogsaa paa en
Maade var, havde givet dem Haab om at finde Munterhed
og Talentfuldhed hos mig, og i Stedet derfor følte de sig
frastødte af mig*). Jeg var ikke let bevægelig i Selskabs-
* ) D e n lille P ig e m e d d e n stæ rk e T ra n g til K æ rlig h e d , s o m h u n h a v d e
væ re t G e n s ta n d fo r i B a rn d o m s h je m m e t, k u n d e ik k e lu k k e s ig o p u n d e r
^
d e n y e F o r h o ld . I s in e B re v e til B ro d e re n sk riv er h u n : »J e g h a r et
M a a l, d er d e s v æ rre læ n g e h a r v æ re t u o p n a a e t, d e t M a a l at g ø r e m ig
elsk e t a f E s c h r ic h ts .
K u n d e je g o p n a a d et, d a k u n d e je g e n d n u b liv e