58 / 314
55
Havde jeg den Gang læst om at »dø i Skønhed«, saa tror
ieg jeg havde søgt Lejlighed dertil, naar jeg fra Skolen
som laa paa Hjørnet af Løvstræde
f
hjem til Amaliegade! Den tredie Dag da jeg skulde gaa fra
Skole blev jeg kaldt ind i Bestyrerindens private Værels ,
L der gik følgende for sig: »Natalie Zahle,,, sagde hun paa
Dgansk ,tjeg har gjort mig a, Umage for at sætte , S « -
per sammen, som Du gav mig i Haanden men^ g
kunnet. Jeg kan altsaa ikke faa at vide, hvad Du har skre
vet, og jeg vil ikke spørge dig, for ikke at friste dig ti nogen
Usandhed. Men jeg kan ikke tro, at det har været saa s^e
,
og jeg vil ikke straffe dig med nogen Beskæmmelse. ,,
_ her kunde jeg høre hendes Stemme skælve - Had dig ikke
forføre til noget daarligt! Skriv aldrig noget, du ikke ka^
lægge i dine Foresattes Haand.,. Saa lagde hun
Haand paa min Skulder, trykkede med den anden min aan
o g
_ gik. Der stod jeg - ikke et Ord var kommen ov
mine Læber - først udenfor Døren brast jeg ‘
jeg gik lyksalig hjem, og hun havde vundet mit Hjerte
hejegL har'ikke saa meget dvælet ved denne HUe Skolehisto
rie for at illustrere min Part i den, skønt den kom til at
tyde meget for mig, som for at sætte Frk
T k e
minde. Hvor fuldt pædagogisk handiede hun ikke
kk
ud af pædagogiske Kundskab«,
mange - som ud af et stort Hjertes Forstaaelse
tionen .M in Letsindighed, min Stilling i det strenge Hjem
min Trang til Tillid og Mildhed! Hun handlede sto i dette
Tilfælde, og det gjorde hun i mange smaa, va
u
blev mig klart, men hun blev hverken rigtig
a fh o ld t
anerkendt, jeg tror, fordi hun altid talte rans .
For Resten var Skolen virkelig opdragende for m g ^
for de andre Elever ved sin Ordenssans, sin Redelighed^
alle Forhold og ved sin aarlige glade Fest, naar
resultatet var blevet meddelt Forældre og Værger. (Mine