46 / 314
43
ler o* intet muntert Mod har ladet Børnene med Foræl
drene tage Arbejdet op for med et Smil at bygge et Nøj
somhedens og Taknemmelighedens Pavlun Under alt dette
traadte mit eget lykkelige Barndomshjem frem for mit Syn.
leg spurgte mig selv: Hvad gav Lykken? og maatte svare:
den dybe Æ r b ø d i g h e d mellem Mand og hustru,
fulde F o r t r o l i g h e d og den uafbrudte Arbejden frem
mod de højeste Maal. Og der dannede sig i min jæ
stærk Tørst efter at bidrage til »Kvindens indre Emancip -
tion«, til at faa hende til at forstaa og hævde
noget hverken stort eller lidt. Min elske^e
nu skrive alt det til dig som
lt det
naar
selv var med der, men jeg hav e ei e
■Rrødre kunde jeg
jeg græd saa bitterligen over vore smaa Brødre
km.dejeg
ikke taale at see Fader og Moder bæres til deres s:,d
Hvilested
30
af ^ " L m T
ffirken
vo fh an blev Bisat,
benhavn for at bære ham
Græd alle saa
Bønderne vare her hos os Aftenen tør, g
meget over vor haarde Sk æbne; derpaa gik de Hjem.
g iW å Sengs, og tængte alle
»eget paa næs« Morgen.
Alle de som fulgte Fader samledes h
r Efterat
Knusen. Der var en uhyre Mængde der f g
,
bar
de nu havde Spist begyndte Toget at gaa Bønderne 1ba
ham, (og det var saa Højtidelig. som det kunde
Trinitatis Kirke; her blev han Bisat fordi
g
maatte komme i Slots-Kirken. Biskoppen helt T a l« g ^
var saa Skjøn saa hæderlig og saa mderlig,
være; alle Græd saa meget over hans
°S “ “ eftil af
Mænd af Bønderne Sang Cantaten som b ev givet dert
Oehlenschlager med, trillede T f ^ ^ l ^ t u n d e taale at
og det var saa rørende at knap Be
Kirken
2
Timer,
see det. — Efterat han havde s ctae
R ostvogn en lang
blev han af Bønderne hendet med en
Bønderne leiede
Fjældevogn med Læder over og
4
sorte a
^
Heste der kjørtes af en V °gn,man(?skaL ønderne og efter den
Nu kjørte Vognen først og efter de" ®Lork 0g Prokorator
Bedstefader, Grosserer
^
det skiltes
Knusen, og dette Tog gik ud til Æ
ad og Bønderne Stege paa deres Vogne og det lille log,