44 / 314
41
Naar jeg har dvælet saa længe ved disse mine første Barn
domsminder, da er det, fordi disse Minder har haft en over
ordentlig pædagogisk Betydning for mig senere hen i Livet
Da jeg kom til Skelsaar og Alder, og da jeg OT«hovedet
begyndte at drømme om pædagogisk Virksomhed stod
disse Minder som det mest tilskyndende for mm Bevidsthe .
Teg havde efterhaanden lært mange gode og smukke, ja
endog skønne Hjem at kende, men ogsaa noget helt mo -
sat baade i højere og lavere Kredse. Jeg havde
Hjem være blot »Opholdssteder«, hvor Fader og Moder g
Børn mødtes uden Samklang, uden al Forstaaelse, stun om
i Fjendskab. Jeg havde set det mig saa veders ygge g
før- alt vil jeg haabe gaar Dig godt. Medens jeg har skrevet
Dig dette Brev til, har Moder sovet, nu vil jeg^øns
a^
maae bekomme Moder godt. Nu vi jeg- 01g
vil gaa Dig godt. Doktor Marker beder Dig at hilse,
din hengivne og kjærlige
Natalie
K jø b e n h a v n , d.
16
. F e b ru a r
1837
.
Min kjære Christian!
Det er lædt at indsee vor meget vi M e l^ave
Gode kjære Moder; nu vilde jeg ønske jeg kunde var« J j ,
i Moders Sted, men nei, ingen kan være
0
L , blive
Gode imod os, som kjære Moder var; jeg kan aldrig D
saa God som Moder var. Moder
æ en Glæde
Moder var saa glad naaer hun un
Læste vore
(eller fornøielse) men rettede
saa/ °% ^ rnuX e naaer vi
Lectier med os, for at yi kunde blive
den
bleve store. Kjære Christian nu
huske
Moder som gik saa glad og kjærlig hos o .
paa de Moderlige Formaninger, som Moder selv i sine ys
dorne gav os og See at ligne
-1Hvedstrup og var hos
Bedstemoder kom en Aften til
,
en Dag efter
vores Salig Moder en Uge. Re e
ned. det var tungt
Moders Død og, vilde blive hos osen Maa
,
for hende at dette ikke kunde Skee, for* Mod«
Rekke
Hun tog da ind med os til Kjøbenhavn, Bedstemoder