38 / 314
3 5
de slemme Kramper, saa voldsomme i den sidste Tid, ere
vendte tilbage, og flere Kjendetegn paa legemlige Svagheder,
der fordobler min evig siddende Stillings Besværlighed saa
meget, vise sig, saa bragte han mig i Mandags med al Skaan-
sel og Forsigtighed sin erklærede Mening om, at jeg med
det Første skulde see at komme ind til Byen, hvor den hur
tigste og bedste Hjælp kun var mulig at tilveiebringe mig;
tillige yttrede han, at muligen længere hen vilde Transpor
ten endog ikke kunne lade sig foretage, ihvor magelig og
bequem Alle vilde søge at gjøre mig den. Omendskjøndt vor
ømme Moder jævnligen har søgt at gjøre mig bekjendt med
Tanken om, at det var bedst for mig at komme ind til den
gode, gamle Saxtorphs Hjælp, saa kan jeg ei nægte dig, at
denne tidlige Adskillelse fra min kjære Sophus og Christian
(thi Natalie skulde da følge mig) og mit Huus slet ikke
gefaldt mig, ja rørte mig meget.
Teg gjorde min gode Doctor bekjendt med, at jeg gjerne
trak Tiden længere hen, inden jeg forlod mit Hjem, da des
værre Tanken, om jeg nogensinde vender tilbage, er saa
mørk og tvivlsom; han deeltog venskabelig, men dog stedse
trøstende i min tunge Anskuelse og gav mig da et Par hor
holdsregler, hvorefter jeg maatte bestemme Indfarten, saa
kunde jo det Hele, nu alt var parat, lade sig ordne paa et
Par Dage.
.
.
Fra denne Dags Erklæring, begriber du let at jeg saa at
sige bestandig maa holde mig reisefærdig. Ak Gud ellene
veed, hvor lang Reisen bliver! E t Par rolige Timer idag,
da min Sophus er i Selskab paa Østrupgaard, og jeg dog be
finder mig lidt taalelig, føler jeg mig ret tilfreds at offre dig
og din Nora. Hvad der meest af alt har lettet og medGuds
Hjælp vil lette mig det Øvrige af Lidelsernes langejhd. er
en næsten hidtil ukjendt Ømhed, Opmærksomhed °g G°^
hed, min ædle Sophus viser mig. Aldrig eet Ord imod den
af Lægerne fattede Beslutning har han yttret, omendskjøndt
vi Alle kunne begribe, at svære, ja saa langt sværere U g
ter end ellers ved sligt Anliggende
Henseende kan da mit Hjerte slaae roligt; men en anden
som ikke saa let beroliges, er, at hvordan end A ord" “ «
udføres paa meest besparende Maade saa « l mit Ophol
koste de gode Gamle mere end deres daglige H uushold" S
ellers vilde, og det bedrøver mig, hver Gang Tanken sysle
dermed. Den kjærligste Vlllie yttre de Begg ,