NatalieZahle

2 4

stor Fest. Jeg kan endnu se Fader for Alteret og paa Præ

dikestolen; alt aandede Højtid. Men hvad der manglede, var

unægtelig Sang. Orgel var der heller ikke i Kirken. Mange

Aar senere, da jeg som

aarig kom til at overvære en Guds

tjeneste hos Birkedal i Ryslinge, slog det mig, hvilken For

skel der var mellem Kirkesangen der og i min Faders Kirke.

Og i Hjemmet var der intet Klaver, skønt mine Forældre

elskede Musik. Det var Aarets Festtid, naar Moders musi

kalske Veninde, Rikke Strøm, tilbragte nogle Uger hos os.

Men vi blev for lidt øvede i Sang, skønt vi vist alle var mer

eller mindre musikalske, især min Broder, som senere viste

stor musikalsk Interesse. Mangel paa Stemme har i min

Skolegerning været mig et stort Savn, som jeg har prø

vet at erstatte ved omhyggelig og smuk Oplæsning baade

fra min egen og Elevernes Side. Min Fader, der havde en

smuk Talestemme og messede smukt, søgte ogsaa at bøde

paa denne Mangel, dels ved megen Omhu for sin Tale og

dels ved den i Prædikenerne ofte indflettede Poesi. Kirke

gangskonerne og Konfirmanderne blev tidt mødte med hans

Sange.

T il Besøg hos fattige og syge fulgtes vi ogsaa med Fader;

hverken han eller Moder var bange for Smitte, vi gik trø

stige og glade ind og ud. En Del af Præstegaardsjorden

var forpagtet bort, men en Del havde vi selv. Jeg siger næ

sten: »Gud være lovet!« Under de nuværende Overvejelser

om »Jord til Præstegaardene« eller »Præstevillaer« har jeg

altid ønsket, at en passende Del af Jorden blev tilbage ved

Præstegaarden. Det er utroligt, hvor et saadant Landliv bi

drager til et opvoksende Barns Glæde og Udvikling. Alt

Folkeholdet, som hørte til Landbruget, styrede Moder med

sikker Haand, men selve Landbruget tog Fader sig af og

var i den Henseende en god Ven og Raadgiver for sine

Sognefolk, belæst som han var i naturhistoriske Værker og

Tidens Landbrugsskrifter. Han færdedes meget mellem sine