2 4
stor Fest. Jeg kan endnu se Fader for Alteret og paa Præ
dikestolen; alt aandede Højtid. Men hvad der manglede, var
unægtelig Sang. Orgel var der heller ikke i Kirken. Mange
Aar senere, da jeg som
24
aarig kom til at overvære en Guds
tjeneste hos Birkedal i Ryslinge, slog det mig, hvilken For
skel der var mellem Kirkesangen der og i min Faders Kirke.
Og i Hjemmet var der intet Klaver, skønt mine Forældre
elskede Musik. Det var Aarets Festtid, naar Moders musi
kalske Veninde, Rikke Strøm, tilbragte nogle Uger hos os.
Men vi blev for lidt øvede i Sang, skønt vi vist alle var mer
eller mindre musikalske, især min Broder, som senere viste
stor musikalsk Interesse. Mangel paa Stemme har i min
Skolegerning været mig et stort Savn, som jeg har prø
vet at erstatte ved omhyggelig og smuk Oplæsning baade
fra min egen og Elevernes Side. Min Fader, der havde en
smuk Talestemme og messede smukt, søgte ogsaa at bøde
paa denne Mangel, dels ved megen Omhu for sin Tale og
dels ved den i Prædikenerne ofte indflettede Poesi. Kirke
gangskonerne og Konfirmanderne blev tidt mødte med hans
Sange.
T il Besøg hos fattige og syge fulgtes vi ogsaa med Fader;
hverken han eller Moder var bange for Smitte, vi gik trø
stige og glade ind og ud. En Del af Præstegaardsjorden
var forpagtet bort, men en Del havde vi selv. Jeg siger næ
sten: »Gud være lovet!« Under de nuværende Overvejelser
om »Jord til Præstegaardene« eller »Præstevillaer« har jeg
altid ønsket, at en passende Del af Jorden blev tilbage ved
Præstegaarden. Det er utroligt, hvor et saadant Landliv bi
drager til et opvoksende Barns Glæde og Udvikling. Alt
Folkeholdet, som hørte til Landbruget, styrede Moder med
sikker Haand, men selve Landbruget tog Fader sig af og
var i den Henseende en god Ven og Raadgiver for sine
Sognefolk, belæst som han var i naturhistoriske Værker og
Tidens Landbrugsskrifter. Han færdedes meget mellem sine