NatalieZahle

Var de ualmindelige Mennesker, Fader og Moder? Jeg

ved det ikke og tror det ikke. Særlig hos Fader kan jeg min

des enkelte Udbrud af Heftighed og Utaalmodighed, som

jeg godt følte, der var noget urigtigt ved, og som Moders

stille, dulmende Væsen først lidt efter lidt bragte til Ro. Men

det var intet mod alt det store, jeg saa eller rettere følte,

intet mod den Dybde i Kærlighed, den Alvor overfor Pligten,

jeg mærkede, og som greb mig med sin mægtige Kraft. Mens

jeg var lille, troede jeg, Fader var størst, Moder mindst,

senere i Livet er deres Jævnbyrdighed blevet mig klar.

bleve Nisoverne modtagne, og nu udstyrede Christian Holten

Sophus og Storck med Jagtapparater, og saa ginge disse to

glade Jægere ud af Porten, imedens den ikke jagtelskende

Holten stod oppe hos os og gjorde Løier med dem. Jeg gik

nu op og pakkede ind, klædte os alle i Reiseklæder, kom

derpaa til Frokostbordet, hvor den samme deilige Suppe

ventede mig, og derpaa tracterede Anna med Melon. Et

stort Stykke blev levnet af den, og det fik »Tante Mine«

med paa Veien.

Den Formiddag glædede Anna Børnene med at lade dem

blæse Sæbebobler; ogsaa Natalie havde sin Pibe. I kunne

ikke tro, hvor yndigt det saa ud, at disse Glutter løb efter

Boblen ude paa en stor grøn Plaine. Efter Middagen lød

det endelig: »Spænd for!« Klokken var da

. Efter saa

megen Glæde lød dette Budskab vel altid for tidlig, men Gud

være evig takket, jeg vendte jo tilbage til et kjært Hjem,

hvor meget havde Lighed med hvad jeg der havde fundet

godt. Det venligste »Farvel!« og »kom igjen til næste Som

mer!« lød ved Vognen, og da vi dreiede om ved Haugehjør-

net, var den gode Holten der allerede med sin lille Dreng

paa Armen for at sige os det sidste Levvel. Med Færgen

gik det lige saa godt som første Gang. Tirsdag Aften

Kl.

naaede vi Hvedstrup. Gud skee Tak, alt var vel her,

og da jeg fik overrakt Eders Breve, følte jeg mig nu saa

overmaade lykkelig, Eders deilige, tilsendte Brød blev strax

fortæret af Eders sultne Misse. Ja, Gud glæde Eder! I

qvægede mig paa Rejsen, I mættede mig ved Hjemkomsten!

Nu Gud velsigne Eder, og Tak for alt godt og Eders gode

Bønner for Reisen.

Eders Mine.