256 / 314
253
Endt er Dag, og Aften kommer,
Natten stunder til,
gid D ig Gud i Alderdommen
nu velsigne vil!
Længsel efter L ivets Fylde
Aftenhimlen D ig forgylde,
saa Du ser, at der er Maalet,
hvor dets Sol har straalet.
blev sunget under stor Bevægelse. Ordføreren, dav. Profes
sor Fred. Nielsen, overrakte hende derefter en Adresse, der
meddelte hende Hædersgaven, i Skikkelse af ovennævnte
Legat, Som ved tidligere Lejligheder blev Frk. Zahle s a a
overvældet af Øjeblikkets Bevægelse, at det var hende van
skeligt at finde Ord til at tolke sin Tak, men der er under
tiden d e t i Verden, der taler stærkere end de skønneste Ord,
og d e n Veltalenhed svigtede hende ikke. Hendes stille, ja,
ydmyge Overraskelse, hendes Betagethed, hendes taarefyldte
Blik tolkede gribende den Tak, hun ikke kunde finde Ord for.
Senere har vi vist alle forstaaet, at det v a r at byde hende
for meget at lade hende være saa uforberedt, at Modtagel
sen af Deputationen og Vennerne, af hvilke mange var kom
met langvejs fra, derved blev alt for formløs. Det gik Frk.
Zahle nær til Hjerte, at hun havde vist sig saa lidt gæstfri,
at hun ikke havde bedt Vennerne op til sig i sit Hjem, ja
end ikke budt dem en Forfriskning.
Middagen og Aftenen tilbragte hun i Komtesse Moltkes
og Fru Bays smukke ny Hjem i Østersøgade, hvor alt var
ordnet paa det skønneste og festligste for hende og hendes
nærmeste Kreds.
Lørdagen derefter, 13. Juni, havde atter Lærerkredsen be
redt en overordentlig smuk og fornøjelig Fest for hende.
Der spistes i den store Festsal; som sædvanlig forhøjedes
Stemningen ved en Mængde Sange, Viser og Taler, og efter
Bordet blev hele den med friskt Bøgeløv smykkede Gaards-
plads illumineret, et Fyrværkeri afbrændtes, og de mange