209 / 424
Magistraten. I § 4 bestemmes, at de gamle Oldermænd skulde aflevere
Regnskab, naar der hver andet Aar vælges en ny Oldermand. Og de fleste
af de nye Tilføjelser er kun saadanne, der enten er en nødvendig Følge af
det selskabelige Livs Udvikling i de forløbne 150 Aar, eller saadanne, der er
foranledigede ved de ved Skraaen indførte nye Ildvaaben »Rør«, Gevær. Det
er saaledes ganske morsomt gennem de nye Bestemmelser at kunne forfølge,
hvorledes det selskabelige Omgangsliv har udviklet sig i Tidernes Løb. Det
forbydes saaledes i den ny Skraa § 42 at tage Hunde med sig i Kompagniet
»for Urenheds Skyld«, Tjenestedrengene henvises i § 43 til Stegerset i Kom-
pagnigaarden for der at afvente deres Husbonde med deres Lygter, og i § 55
paalægges det Brødrene at tilholde deres Hustruer ikke at tage Tjenestepiger
med sig til Kompagniet uden straks at lade dem gaa hjem igen.
I § 65 forlanges, at Gæsternes Navne, det være sig Mand eller Svend,
Kvinde eller Pige, skal afgives paa en Seddel til Skafferen af den Broder, der
har Gæsten med.
Begyndelsen af § 16 er ogsaa ny; den forlanger, at alle Brødre, der er i
Byen og ikke ligger syge, skal komme i Lauget ved Sammenkomsterne.
Efter § 5 at dømme har der i Kompagniet været forskellige Anskuelser
om Nødvendigheden af at udvide Kompagnihuset.
I 1545 har Kompagniet allerede Mursten staaende parat, se S. 174, hvor
der udlaanes 1000 Mursten til Universitetet, som atter afleverer Murstenene
samme Aar.
Den ene store Sal har ikke altid været tilstrækkelig ved Udlejning til
Bryllupsfester, der som Regel varede flere Dage; i lignende Gildehuse i U d
landet var disse forlængst bleven udvidede, saaledes at der tillige fandtes en
mindre Sal, hvor de mere fornemme Gæster kunde trække sig tilbage til,
ligesom der fandtes et Brudekammer for Brudefolkene, hvilket navnlig var
af Betydning, naar disse var udenbys.
Meget tyder paa, at der omkring 1545 er paabegyndt en Udvidelse, saa
ledes ogsaa den sorte Stentavle med de sirlig skrevne forgyldte Bogstaver1)
indmuret over Porten ud mod Gaden:
»Denne Huus kaldis den Danske Compagni
For Broderskab som boer der udi.
Hellig Trefoldigheds Laug kaldis det oc med Ære
Derfor bør ingen u-ærlig der at være.
Gud giffve dennem alle som her gaar ind og ud
at elske hver andre aff Sind oc Hu.«
De sidste 2 Linier giver et lille Hib til de forskellige Anskuelser indenfor
Broderskabet. I 1579 var den russiske Gesandt indlogeret i Danske Kom
pagni. Hvorledes kan dette tænkes, uden at Kompagnihuset har været udvidet?
l ) Resen Inscp. 288.
192