210 / 424
A f Indledningen til den middelalderlige Skraa (Kapitel I, S. 7) ser vi, at
der i 1591 og 1592 ved Mathias Hansens og Hendrich Rogentins Omsorg
paa alle Kompagnibrødres Bekostning er opført et grundmuret Hus ud til
Gaden; Bygningen havde Port, hvorover der mod Gaarden var indmuret
en Sten med følgende Indskrift1): »Aar 1592 Lod Matts Hanssen oc Hen
rich Rogentin dette Huuss bygge oc renovere paa alle Compagnietz Brødres
Bekostning«, og mod Gaden, nedenunder den foroven omtalte sorte Sten
tavle:
»C O N C O R D IA RES PARVÆ CRESCUNT D ISCORD IA M A G NÆ D ILABVNTUR 1591«
(Ved Endrægtighed trives de smaa Ting, ved Tvedragt falder de store).
Efter Branden 1728 var Murene bleven staaende, og endnu i 1764, da
Etatsraad, Generalpostdirektør Jens Christian Lange ejede og beboede Gaar
den, fandtes den sorte Stentavle2), medens de 2 andre med Aarstallene 1591
og 1592 ikke mere eksisterede.
Priserne for Leje af Kompagnihuset til Bryllup eller andet Gilde sættes
op (§ 35) (se den middelalderlige Skraa, S. 13 og 15); ligeledes ændres Ind
gangspengene til 10 Mark for en Broder og kun 2 Mark for en Søster (§ 8).
Som ny Embedsmænd ansættes der Laugsskaffere (§ 7, 10, 41, 44 og 65);
de var en Ar t Stolsbrødre (Bisiddere), altsaa Oldermændenes Hjælpere og
Stedfortrædere; Skafferne drikker frit i alle Laugsdrikke, ligesom Oldermæn-
dene og Laugsskriverne, der desuden skal have 8 Mark til hver Laugsdrik.
Dansen
—at komme til Aftendans paa Kompagniet —har spillet en stor
Rolle i det selskabelige Liv i Kompagnihuset, baade i selve Lauget og uden
for Laugssammenkomsterne (§ 6, 7, 34, 53, 60 og 62). Den middelalderlige
Kædedans (Langdans) var i det 16. Aarhundrede begyndt at blive afløst af
Polskdans (Pa rdans )3). Slutningen i § 34 tyder paa, at Polskdans har været
indført, thi her fastsættes en Bøde paa 2 Tdr. 01 og 1 Mark i Bøssen »om
Nogen svinger nogen Kvinde eller Pige i Dansen eller danser uhøvisk med
dem«.
I § 7 omtales i Slutningen Fakkeldansen
med nøjagtige Regler for, hvorledes denne
Dans skulde danses. Fakkeldansen var særlig
en Brudedans, et Udslag af den gamle Tro
paa Ildens signende Magt. Fakkeldansen
blev ført af 2 Fordansere.
Papegøjekongen
(§ 49-54) faar i Præmie af Lauget en Engelot, en engelsk
Guldmønt, som kom her til Landet ved at blivet benyttet som Betaling af Øre
sundstold 4). Desuden skal han bære Papegøjekæden om sin Hals i alle Drikke.
i) Raad. A. Bog No. 17, S. 384.
2) Wivet II. S.
66
og Jonges Kbhvn.s Beskr. I. S. 384.
3) Se H Grüner Nielsen Vore ældste Folkedanse i »Danmarks Folkeminder«, No. 16.
4) Den gælder 80 engelske Gram, er af 22 Karat Guld og 2,6 cm i Diameter. Paa den ene Side ses Ærkeengelen Mi
chael i Færd med at dræbe et Uhyre med et langt Spyd, langs Randen læses:
ELIZABETH D. G. ANG. F. R. E.T. H. I.REGINA,
hvilket betyder Elisabeth, Dronning af England, Frankrig og Irland; paa den anden Side ses et Skib med Dronningens
Vaaben; langs Randen læses:
A DNO. FACTUM EST ISTUD EST MIRARI,
hvilket betyder: Af Herren er det gjort, det er
underfuldt. Her i Landet var den 10 Shilling værd. Ifl. Greifswalds Bryllups Ordning af 1592 maatte Brudgommens Gave
til Bruden ikke være mere end en Engelot.
1 9 3
25