216 / 424
land; ved Freden den 18. Februar 1658 undgik København Belejring denne
Gang. Den 11. August samme Aar staar Svenskekongen igen foran Byen;
den hollandske Flaade med Hjælpetropper ankommer den 29. Oktober og
Danske Kompagnis Hus indrettes til Lazaret for de hollandske saarede.
Den 10.-11. Februar 1659 er Stormen paa København. Den 31. Maj 1660
opgiver Svenskerne Belejringen og drager bort.
Den 12. Maj 1667 holdes Christopher Ulfelds Bryllup i Danske Kom
pagnihus.
Ved Grundtaksten den 4. April 1668 sættes Danske Kompagni med 1
Waaning til 400 Daler og med 2 Waaninger til 200 Daler, ialt 600 Daler.
Frederik I II dør 9. Februar 1670.
Den 30. Maj 1671 giver Chr.V Kompagnihuset Skattefrihed indtil videre.
Oberst N. P. Jensen skriver 1901 i sin Historie om vort Selskab S. 45-6,
at »Christian V ’s Anordning om en Skydebanes Oprettelse af 17. Juli 1673«
maa tillægges Danske Kompagni og gengiver i Bilagene Anordningen som
Selskabets 3. Skraa, se S. 18-23 efter det i Rigsarkivet værende Udkast. (Sjæl
landske Reg. XXIX, 153-7, der er trykt i 1884 af Dr. O. Nielsen i Kbhvn.s
Diplomatarium, VI Bind, S. 614-9). Overretsprokurator F. E.T. Tvermoes1)
havde i Slutningen af forrige Aarhundrede skrevet Selskabets Historie, Ma
nuskriptet har han givet til Raadstuearkivet, efter at han den 21. Maj 1901
udmeldte sig af vort gamle Selskab. Da Tvermoes i sit Manuskript har den
rette Opfattelse af Anordningen af 1673, vil jeg citere hans Udtalelser:
»Dr.phil. O. Nielsen betegnerdet som »Privilegium for et Skydeselskab«;
men det er mindre korrekt, idet det i Rigsarkivet tilstedeværende Udkast
kalder sig: »Anordning om een Skydebanes Oprettelse«. Skønt det i Indled
ningen hedder, at Anordningen er udstedt efter allerunderdanigst Ansøg
ning og Begæring, findes der ved Anordningen hverken Forakter, Ansøg
nings- eller Kommunikationsskrivelse, Meddelelse om til hvilket Selskab der
sigtes, eller nogen bestemt lokaliseret Antydning af, hvor det skal oprettes.
A t der imidlertid sigtes til København, turde fremgaa af Udtrykket »
bo
siddende her i Staden«
i Art: 16, ligesom det stadigt tilbagevendende Udtryk
»Staden« sammenholdt med Anordningens Udfærdigelsessted, København,
tyder paa, at man har sigtet til Hoved- og Residentsstaden i Modsætning til
Købstæderne, der i Lovsproget i Reglen kun betegnes som »Byen«.
Det er et ganske fortrinligt Lovarbejde, baade hvad Indhold, Form og
Sprog angaar, og kunde forsaavidt efter 200 Aars Forløb tjene som Mønster
endnu den Dag i Dag. Det vides dog ikke, om noget saadant Selskab nogen
sinde er bleven oprettet.
Under disse Omstændigheder turde det have særegen Interesse, at det
af en Paategning paa det i Rigsarkivet værende Eksemplar fremgaar, at An
ordningen er udfærdiget
»E fter Ordre
«
a f Gehejme-Raad Herr Grijfenfeldt.
*) Optaget i 1869.
199