Previous Page  220 / 424 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 220 / 424 Next Page
Page Background

nemlig: »Stadshauptmand Niels Enevoldsen, Stadskaptain Lorentz Krejer,

vor Bryggerhusforvalter Peter Klouman og Hans Eilersen, Slotsfoged paa

vort Slot Rosenborg.«

Paa denne Tid ligger Broderbogen af 1623 skjult i Raadstuearkivet, Chri­

stian IITs Fuglekongekæde ligeledes, den omtales i Kæmnerregnskabet af

1696 0 ; underligt at Claus Rasch, der fra 1684-91 var Borgmester, ikke havde

Anelse herom. Han lader forarbejde en ny Protokol2), hvor der uden paa

Bindet findes indtrykt Fuglen paa Stangen og med en Omskrift med for­

gyldte Bogstaver: »Papegoye Stangens Compagnie Protocoll« og neden

under: »Anno 1694«. Paa det første Blad er skrevet: »Udi denne Protocoll

ere 90 nummererede, igennemdragne og forseglede Blade, som er ordineret

til at protocollere udi hvad som ved det lovlige kongelige priviligerede Skytte

Compagnie ved Skyden til Papegoyen paa Skyde-Banen udenfor Nørreport

passerer, Compagnie Brødrene til Efterretning. Det til Bekræftelse under

Vores som Directeur og nu værende samtlige Dommeres Egne Hænder og

hostrykte Signeter. Actum Hafniæ den 8^£ September 1694.«

Efter H. M. Kongens Behag udvalgte Selskabets Direktør, Politimester

Claus Rasch, en Plads ved Falkestangen udenfor Nørre Port »og der ladet

indrette og opsætte en ny Papegøye Stang, med derhos 2de Skydebaner til

Skiver paa 200 og 400 Alen lange at skyde. Saa og eet bequemt Sted at skyde

til efter enhvers Behag paa eet vidst apointeret Maal med Pistoler.«

Den nye Skydebane forevistes for Kongen med Følge den 7. September

1694 (se Afbildningen paa forrige Side).

Denne Fugleskydning er den ældste, som vi kender en Beretning om.Wivet

har taget en Afskrift af Claus Raschs Protokol, og den lyder saaledes:

»Saasom Hans Kongelige Majestæt til Danmark og Norge, den Stormæg­

tigste Monark Konning Christian den Femte Vores Allernaadigste Arve-

konge og Herre for sine kiere og troe Undersaatter, særdeles for Kiøben-

havns Indbyggere, har haft den høykongelige Naade og Omsorg at en beleilig

Plads her uden for hans Kongelige Residents Stad Kiøbenhavn blev udseet,

hvor de baade til deres Plaisir og til Fornødenhed kunde lære med Skyde-

gevæhre at omgaaes, saa haver jeg Claus Rasch, Hans Kongelige Majestæts

Politimester, til Allerhøystbemeldte Hans Kongelige Majestæts Allernaa­

digste Behag, dertil udvalgt den Plads uden for Nørre Port, hvor i fordum

Dage en Stang haver været oprejst og standet Falkene derved at afrette, og

der ladet indrette og opsætte en ny Papegøye Stang med derhos 2de Skyde­

baner til, til Skive paa 200 og 400 Alen lange at skyde, saa og et beqvemt

Sted at skyde til efter enhvers Behag paa eet vidst apointeret Maal med I i-

stoler. Naar dette Verk nu saavidt var færdig haver allerhøystbemeldte lians

Kongelige Majestæt saavelsom ikke mindre Hendes Kongelige Majestæt

Dronningen, Hans Kongelige Høyhed Prinds Friderick, Deres Prindselige

') Wivet II. 144.

2) Wivet II. 209, paa Wivets Tids eksisterer Protokollen.

2 0 3

26*