217 / 424
Det maa herefter antages, at Griffenfeldt1) har taget Initiativet til denne A n
ordning, og dette i Forbindelse med den i Teksten stadig forekommende
Betegnelse af Selskabet som Kompagni gør det i høj Grad rimeligt, at vi i
Anordningen tør se den store Statsmands Forsøg og Forslag til en Omorga
nisation af Danske Kompagni.
Ingen kunde mere end Griffenfeldt have Øje for Danske Kompagnis Be
tydning som Organ for den offentlige Mening og som det centrale Samlings
sted for de Kræfter, der hidtil havde virket for Byens kommunale og poli
tiske Udvikling.
Griffenfeldts Morfader,
Peter M o tzfe ld ,
havde selv fra 1614 været Laugs-
broder i Danske Kompagni.
Griffenfeldt var gift med Karen Nansen, en Datter af Overpræsident
Flans Nansen, der igen var en Søn af Københavns første Overpræsident,
den bekendte Hans Nansen, der fra 1639 var en gammel Broder af Danske
Kompagni. Han var saaledes nær beslægtet og besvogret med de gamle Fa
milier, der gennem Generationer havde haft Styrelsen og Ledelsen af Byens
Anliggender i deres Haand og derigennem været knyttet til Kompagniet.
Kompagnihuset stod endnu med Indskriften »Aar 1592 bygget og reno
veret paa alle Compagniets Brødres Bekostning«, som manende Minde, der
gennem Aarhundreder havde kaldt Københavns Borgerskab til festlig Glæde
og alvorlige Forhandlinger — ganske vist i 1671 som skattefri Pens ionis t
en Skattefrihed, der vel ogsaa turde skyldes Griffenfeldts formaaende Ind
flydelse, der med varm Interesse omfattede alt, hvad der stod i Forbindelse
med Fædrelandets Historie og Bevarelse af de nationale Minder.
Endelig var Griffenfeldt netop paa denne Tid stærkt optaget af Ordn in
gen af Københavns kommunale Forhold.
Hans første Gerning som Storkansler —1674 —var Christianshavns Ind
lemmelse i Københavns Kommune. Samtidig er hans bekendte Gave til Kø
benhavns Magistrat af Portræt-Galleriet af de danske Konger fra Kong Dan
til Kong Christian IV incl.: 102 Billeder, der blev ophængt i Raadhussalen
og gik tabt ved Raadhusets Brand. I Forbindelse med den ovennævnte A n
ordning kunde maaske endnu nævnes hans Gave til Magistraten af det store
sorte, islandske Drikkehorn med Sølvbeslag. Mulig har dette Drikkehorn
været bestemt for den i Anordningens Artikel 17 omtalte Patron eller Skytte
herre. I det mindste vides det ikke, at Københavns Magistrat paa den Tid
eller overhovedet efter Suverænitetens Indførelse har afholdt officielle Fest
ligheder, hvor Drikkehornet kunde komme til Anvendelse. Alt synes saa
ledes at tyde paa, at vi her virkelig har selve
Griffenfeldts
Forslag til en Re
form og Reorganisation af Danske Kompagni.
Ifølge Griffenfeldts Anordning Art. 30 skulde Kompagniet »staa aabent
for Enhver der var værdig og begærende, og skal han give i Indgangspenge
1) Rimeligvis efter Samraad med indflydelsesrige Borgere.
2 0 0