215 / 424
1620-23 og uden Forsøg paa at kopiere den gamle Bog; derimod kan man
vel nok betragte som givet, at Aarstallene er rigtig overførte fra den tidligere
Broderbog — Ordet »Helligtrefoldighedslaug« er næppe fra den tidligere
Broderbog. Dette Navn nævnes første Gang i Dokumenterne den 12. April
1662, efter min Antagelse stammer Navnet tidligst fra den reviderede Skraa
af 22. Maj 1582 og har i den oprindelige Broderbog ikke været anført, da
Christian II I i 1542 og Frederik II i 1556 blev optagne i Danske Kompagni,
se S. 172 og 197.
Efter 1623 er Broderbogen bleven ført videre af samme Laugsskriver til
og med Søndagen efter Hellig 3 Kongers Aften 1643.
I denne Periode er følgende kongelige Personer bleven optagne:
1) I 1628-29 ved Juledrik, Hertug Ulrich (1611-33), Christian IV ’s Søn,
2) den 26. December 1642, Hertug Mauritz til Sachsen—Zeitz, en Broder
til Kronprins Christians Hustru, Magdalene Sibylle. Hertug Mauritz var
født 28. Marts 1619, blev i 1650 Administrator for Stiftet Naumburg og døde
4. December 1681. Han var den fjerde Søn af Kurfyrsten Johannes Georg I.
Endvidere indeholder Broderbogen fra denne Periode Referater af 2 Ge
neralforsamlinger, holdt i Danske Kompagni den 2. Oktober 1628 og den
2. December 1630.
Den ny Laugsskriver har ikke den gamles smukke Kancellihaandskrift,
men giver nogle flere positive Oplysninger:
3.
Juledagsaften 1650 optages Kong Frederik II I med 20 Adelsmænd;
i samme Juledrik optages 29 af den borgerlige Stand; ved disse har Laugs-
skriveren senere ved den 25. tilføjet: »død«, og ved den ene, Arent Berntsen,
tillige 1681, han døde den 29. December 1680; hans Eftermand som Raad-
mand blev indsat den 10. Januar 1681. Ved Slotsskriver Jacob Ejlertsen har
Laugsskriveren ogsaa tilføjet: »død«, Slotsskriveren var i 1669 bleven Raad-
mand, han levede endnu 9. Marts 1681, men hans Eftermand som Raadmand
blev indsat den 3. Marts 1682; Jacob Ejlertsen er altsaa død omkring 1682.
Disse Tidsangivelser viser, at Broderbogen af 1623 indtil 3. Marts 1682 har
været i Danske Kompagnis Besiddelse.
Herefter forsvinder Broderbogen, og naar den atter fremdrages i 1759,
skyldes det rimeligvis Justitsraad, Højesteretsadvokat Frederik Wilhelm
Wivet (1728-90), der blev optaget 2. Juli 1759, og som ved at forhøre sig
hos sin gode Ven, Dr. Erik Pontoppidan (1694—1764), om Selskabets H i
storie erfarer, at Broderbogen findes i god Behold i Raadstue-Arkivet.
1 1664 nævner han, efter de 2 omtalte Generalforsamlingsreferater, hvem,
der har været Oldermænd og Skaffere fra 1630-64, og slutter med at oplyse,
at Brødrene ingen Sammenkomster havde afholdt fra 1650-64, hvorfor Bro
derskabets borgerlige Medlemmer næsten er uddøde.
I 1654 rasede en heftig Pest i Byen og bortriver ca. 8600 Mennesker. I
Begyndelsen af 1658 gaar Svenskekongen Carl Gustav over Isen til Sjæl
1 9 8