38 / 424
Den rev iderede Skraa af 23. Maj 1447 er med sin Mangel paa fast Kom
pos ition typ isk for Gildeskraaer fra det 15. Aa rhund rede . Den bestaar af ialt
61 Paragrafer, der er kædede løst til h inanden uden systematisk og logisk
Sammenhæng . Hvo r lede s den nye Skraa har forhold t sig til den gamle, er
det umu lig t at afgøre, men det kan fastslaas,
at den er Resultatet a f en kritisk
Revision a f gamle Gildebestemmelser.
Revisionen viser, at Kravet fra Kristoffer
af Bayerns Stadsret, om at Oldermændene kun maatte vælges med Samtykke
af Byens Øv r ighed , sættes i Spidsen af Skraaen som §
1
.
De gamle Gilde traditioner, hvis Rødde r gaar helt tilbage til de ældste
Værne-G ilde r, spores stærkest i afsvækkede Former af de gamle Værnebe
stemmelser, h v o r G ildemed lemme rne som svorne Brødre skulde staa h in
anden bi i alle Farer, ved private Hævnsager, ved Retssager paa Tinge og i
alle Livets Fo rho ld . Men i 15. Aa rhund rede var den gamle Selvtægt nogen
lunde fo r svunde t for en offentlig Retsorden. I Danske Kompagni findes
den
gamle retslige Korporationsfølelse
stærkest i Bestemmelsen om, at ingen Gilde
b rode r maa tte anklage en anden Broder for Byfogeden, før Sagen havde
været ind ank e t for O lde rmanden (§ 30). Denne Bestemmelse gjaldt ogsaa
i Gældssager. Hv i s en G ildeb rode r havde en Fordring paa en Medbroder,
sku lde han først klage for Oldermanden . Først naar denne havde afsagt sin
Kendelse, og Beløbet ikke var betalt efter en Frist paa 14 Dage, maatte der
skrides til retslig Inkassation, og Skyldneren skulde da betale en Tønde 01
i Bøde — for den Vanære, han havde paaført Gildet (§ 51). Saaledes blev
G ilde t en første Instans i alle Retssager mellem Brødrene indbyrdes. Men
var der Retssag mellem en G ildeb rode r og en Ikke-Gildebroder, skulde den
Broder, der blev tilsagt, vidne til Fordel for Medbroderen ; ho ld t han med
M odpa r ten imod Lavet, skulde han give en Tønde 01 i Bøde (§ 40).
I alle indre Sager und e r Gildemøderne havde Gilde t selv Jurisdiktion;
saaledes naa r der i § 45 tales om, at man i visse Sager kan komme for Retten
og pleje Lovsret med hverandre; til denne havde Oldermændene Ret til at
u dnævn e Medh jælpere. He r kan der kun være Tale om en særlig Gilde-
Domsto l, og det maa ogsaa være denne, der ved Siden af Oldermanden
sku lde afgive Kendelse om Bødestraffe, dels i Tilfælde af Injuriesager Brød
rene imellem (§ 52) og dels, naar Brødrene under Gildemøderne overtraadte
de mange Forskrifter om ordentlig Opførsel o. 1.
I Danske Kompagn i har
det religiøse Element
ikke tilnærmelsesvis spillet
saa stor en Rolle som i de fleste andre middelalderlige Gilder. Bestemmel
serne he rom er kun faa og fragmentariske. Det middelalderlige Kompagni
synes ikke at have været indviet til nogen særlig Helgen, men i hvert I ald
i Begyndelsen af det 16. Aa rhund rede har St. Søren, en af Købmændenes
særlige Helgener, spillet en Rolle, idet et St. Sørens Billede i 1515 har haft
en fornem Plads i Gildesalen i den nordre Ende, hvo r Borgmestre og Raad
sad. Kompagniets religiøse Funk tioner bestod især i at drage Omsorg for
Det retslige
Element.
Det religiøse
Element.
2 1