39 / 424
Gilde ts Døde . N a a r en B roder eller Søster døde , sku lde han eller h u n »be-
ganges af vo r t Lav he r i K øb e nh avn med Messer og Offer« (§ 13 og 15), og
desuden sku lde der ved hve r Ade ld r ik , Ju l, Faste lavn og Pinse a fho ldes
»Begængelser« for alle afdøde B rød re og Søstre, og hve r G a ng sku lde alle
Søskende ofre til tre Messer for dem (§ 14). I Samm enhæng h e rm ed kan det
bemærkes, at en hel Del af Bøde rne sku lde betales i Voks, og i hve r t Fald
er en De l af dette bleve t a nv e nd t til Messerne (sml. § 17, 18, 39, 41, 43 og
45). Paa Kristi Legemsdag ha r de r væ re t a fh o ld t en religiøs Ceremon i, ved
hv ilken Lejlighed der blev udv a lg t B rød re til at bære Lys og ho lde Ba lda
k inen over Ho s tien (§§ 42, 43). Kristi Legemsdag er den første To rsdag efter
He llig Trefo ldighed . A t denne Dag særlig ha r været helliget Danske K om
pagn i er antagelig ingen Tilfæld ighed , men kan muligvis sættes i Fo rb inde lse
med Selskabets senere N a v n »He llig T re fo ld ighed s Laug i Danske K om
pagn i« , der første G ang anvendes ved Ch r is tian 3’s Optagelse i 1542.1)
De t er muligt, at Kompagn ie t først ha r faaet dette N a v n efter Reforma tionen ,
men forskellige Fo rho ld sand syn liggø r en ret nø je T il kny t n in g til den hellige
T re fo ld ighed allerede i Midde la lde ren .
I Kilderne findes intet Bevis for, at Danske Kompagn i ha r haft sit eget
Alter, d e r imod fremgaar de t af de kend te h istoriske Dokum en te r , at f. Eks.
St. Knud s G ilde havde sit A lt e r i Frue Kirke, og at Sk indernes G ilde havde
sit A lt e r i G raab rød rek lo s te r. A t dømm e efter de store Gaver, som Med lem
No . 1 Br: Borgmester Jacob C lausen skænke r til Opre tte lsen af et Vikaria t
ved He llig Trefo ld ighedsa ltere t i Frue Kirke, er de r en Mu ligh ed for, at
Danske Kompagn i ha r følt sig stærkere kny tte t til dette A lt e r end til andre
Altre , selv om mange M ed l emme r ha r givet store Gave r til and re Altre ,
endog i and re Kirker.
Om He llig Trefo ld ighedsalter i Frue Kirke kan fø lgende oplyses:
Den 29. Ju n i 14242) blev opre tte t et He llig Trefo ld ighedsa lte r i Frue
Kirke af R idde r A nd e r s Jepsen Lunge til Egede, der skænkede noge t God s
i Herlev , G ladsaxe Sogn, og i S trandbod e rne i København . I Stiftelsesbrevet
bestemtes, at følgende Messer sku lde ho ldes for A ltre t: Søndag, for den he l
lige Trefo ld ighed ; Mandag , for alle kristne Sjæle; Tirsdag, for St. Joh ann e s
Evangelist; Onsdag , for St. Nicolaus ; Torsdag, for Kristi Legeme; Fredag,
for Kristi Kors; Lørdag, fo rV o r Frue. De tte A lt e r var im id lertid et Kapitels
alter, hvo rtil der ikke hø r te noge t særegent Vikaria t (P ræs teka ld ), der først
senere blev opre tte t af ovennævn te Br: Borgmester Jacob C lausen ved en
fo rnye t Funda ts noge t før
2 1
. Sep tember 1463.
I et Brev af 21. Sep tember 14633) gør Kong Ch ris tian 1 v itterligt, at
for ham var m ød t ve lby rd ig M and Jep Clavsen i København , vo r elske
lige Tjener, e rkendende ny lig at have stiftet den hellige Trefo ld igheds
A lt e r til et V ika r iedømme i Vo r Frue Kirke, for G u d s Tjenestes Øgelses
*) Broderbogen af 29. Februar 1623.
2) K. D. IV. 27-2 9 .
3) K. D. IV. 77.
22