Previous Page  44 / 424 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 424 Next Page
Page Background

som derfor uden Tvivl har været anvendt i Middelalderen ved Papegøje­

skydningen og saa senere er fulgt med til vore Dage.

Ved Papegøjeskydningen var der kun een Gevinst til den, der afskød

Papegøjen; han fik en Guldring saa god som 2 rhinske Gylden, men maatte

give 6 Tønder 01. Til Gengæld drak Papegøjekongen som Majgreven alle

3 Adeldrikke frit, og naar han havde lagt Øllet

i Laugskælderen, havde han Ret til 2 Frigæster

med 2 Damer. Ligeledes var den Forret knyttet

til hans Værdighed, at hans Medbrødre skulde

betale første Omgang for ham, naar han traf

dem i Raadhusvinkælderen. Alle førlige og

formuende Brødre skulde deltage i Papegøje­

skydningen, og hver møde med sin egen Arm­

brøst, dersom de have nogen. For hvert Skud

maatte hver Broder lægge 2 Engelske1) i Plat­

ten; blev det glemt, kostede det V

2

Tønde 01

i Bøde.2)

Torsdag den 10. Marts 15193) bestemmes,

at naar Smedesvende, Bagersvende og andre

PPaandværksfolk danse i Kompagniet i Faste­

lavn, da skal der skænkes 01 for dem, men de skal ikke have nogen Tønde

med dem, Laugsfogeden maa ikke gaa omkring og beskatte Brødrene, saa-

ledes som han hidtil har gjort hertil.

G ILDEHUSETS H ISTOR IE

I det foran in facsimile gengivne PPæfte ser vi af Indledningen, at Danske

Kompagni havde et grundmuret Hus, da Kristoffer af Bayern var Konge, at

det laa i Kompagnistræde, at det stod paa langs inde i Gaarden. Af de nyere

Constitutionens § 3 fremgaar, at i 1515 staar St. Sørens Billede i den nordre

Ende, hvor Borgmestre og Raad sidder.

P En Engelsk var en lille tynd Sølvmønt, der havde ’/t Skillings Værdi, og som var møntet ca. 1400 i Malmø, hvor

Møntergaarden laa, se nærmere foran i dette Kapitel S. 7.

2) Om Papegøjeskydningen meddeler Dr.

Carl Bratli

følgende:

Oprindelsen til Papegøjeskydningen maa søges allerede før Aar 1000, da de spanske Arabere fandt paa at anbringe

en med spraglede Fjer udpyntet Træfugl paa en Stang for at skyde til Maals efter den. Denne fugl hed paa arabisk

babaghå,

hvilket paa spansk blev til

papagayo

og

babagui

, portugisisk

papagaio,

italiensk

pappagallo,

fransk

papegai,

engelsk

popinjay,

hollandsk

papegaai,

tysk

Papagai

og dansk

Papegøje.

Da Spanierne kom til Amerika og der traf de brogede Klatrefugle, fik disse Fællesnavnet Papegøjer. 1aa denne Maade

kom det gamle europæiske Legetøj til at give Navn til en af Naturens talrigste og farverigeste Fuglearter.

Fra Spanien gik Papegøjeskydningen til Frankrig, hvor man allerede i det 13. Aarh. træffer Udtrykket

»tir au papega,«

(Papegøjeskydning) som en borgerlig Sport, der ikke krævede saa kostbar Iscenesættelse som Riddernes I urneringer og

Dystprøver. Fra Frankrig gik Sporten til Tyskland, hvor den hurtig blev populær, og derfra til Skandinavien.

Der er saaledes intet forunderligt i, at man i Aarhundreder havde skudt til Træpapegøjer, før man overhovedet kendte

til levende Fugle af dette Navn, og naar Professor Arup i sin Danmarkshistorie II, S. 139, siger, at »man sku de tro, at det

først var efter Amerikas Opdagelse, at Papegøjen blev den Fugl, man skød til Maals efter«, medens man allerede >1441

havde et »Papegøjelav« i Aalborg, saa ligger Forklaringen i de ovennævnte Kendsgerninger.

3) Nyere Constitutiones § 4.

2 7

4

»