knyttet til Danmark. Staden Reval fører de tre kgl. danske Løver i sit Vaaben,
og endnu mærkeligere er det, at det mindre Bysegl viser et Kors; i dette er
der al G rund til at se Dannebrogskorset, dette Kors er afbildet paa Gilde
husets Gavl mod Gaden i tvende Nischer foroven. Ved festlige Lejligheder
flager det store Gilde endnu med det danske Banner.
Det danske Kompagni er sædvanligvis blevet opfattet som Købmændenes
Gildets Art.
særlige Sammenslutning; men i Virkeligheden taler intet for, at det er et saa-
dant
snævert Faggilde.
Ikke en eneste Paragraf i hele Skraaen berører Ting,
der kan hentyde til Købmændenes særlige Forhold, og Bestemmelserne om
Optagelse begrænser ikke Adgangen til Købmænd alene —som f.Eks. i Aal
borg Guds Legems Lav —; men alle ærlige Folk, som er Lavet værdig, kan blive
Medlemmer.1) Begrænsningen af Medlemsoptagelsen synes saaledes ikke at
have været afhængig af, at man tilhørte et eller flere bestemte Erhverv; den har
antagelig kun beroet paa Gildets Skøn, og den sociale Ulighed fremgaar ogsaa
af den ældste Medlemsliste, hvor næsten alle Byens Stænder og Klasser er op
ført imellem hverandre: Adelige og Gejstlige saavel som Borgere, alle mulige
Slags Haandværkere ved Siden af Magistratspersoner. I Virkeligheden har
Kompagniet dog nok været indskrænket til Byens Overklasse. Derpaa tyder
ikke alene den forholdsvis store Indgang (Indskud) (1 rhinsk Gylden2) for en
Broder og en let Gylden for en Søster) (§ 3), og de meget høje Bødesatser, men
ogsaa dens nøjeTilknytning tilMagistraten. En Undersøgelse afMedlemslisten
(den middelalderlige Broderbog) viser, at næsten alle Borgmestre og Raad-
mænd fra ca. 1380 op til 1500 har været Medlemmer; endvidere fremgaar det af
den, at Borgmestre og Raad var til Stede, naar der vedtoges nye Bestemmelser
—det kunde jo muligvis være i Egenskab af Øvrighed —, og at ved de aarlige
Sammenkomster sad i hvert Fald fra ca. 1500 Magistraten paa Hæderspladsen
i den nordlige Del af Salen foran St. Sørens Billede (Nyere Constitutiones § 3).
Kompagniet maa snarest karakteriseres som et Borgerskabsgilde, og som
saadant har det været et af de mest ansete Gilder i København. Alene det
ellers næsten ukendte St. Knudsgilde —der dog antagelig har været et gam
melt Værnegilde — synes at have staaet højere i Rang. Det fremgaar af Be
stemmelsen om, at alene den Mand, der paa eengang var Medlem af St.
Knudsgilde og Danske Kompagni, havde Ret til at gaa til St. Knuds Gildedrik
fremfor til Adeldrik i Danske Kompagni (§ 10). Var et Medlem af Danske
Kompagni ellers Gildebroder i andet Gilde, skulde han foretrække Danske
Kompagni; kun Brødre i Tyske Kompagni fik den Begunstigelse, at de maatte
drikke den ene Adeldrik i Tyske Kompagni (§ 11).
Som Udgangspunkt for Behandlingen af
Danske
Kompagnis
Administra
tion
kan vi passende tage Skraaens første Paragraf, der bestemmer, at Older
manden »skal være sat af Foged, Borgmestre og Raad og efter Brødres Sam-
1) Nyere Constitutiones 1504, § 1.
2) Se S. 6.
3 3
5