51 / 424
tykke og Raad, som der udvises dertil«. Denne Bestemmelse, der direkte
er affødt af Kristoffer af Bayerns Byret, angiver Gildets forskellige Mynd ig
heder: paa den ene Side Kongens og Stadens Repræsentanter (henholdsvis
Slotsfogeden paa Københavns Slot og Magistraten) og paa den anden Side
Oldermanden og et Udvalg af menige Brødre. Kompagniet har saaledes ikke
haft fuldstændigt Selvstyre, men Byens Øvrighed har haft den højeste Myn
dighed i Gildet. Antagelig har dette Forhold dog ikke spillet nogen større
Rolle, idet Magistrat og Gildekorporation maa have haft samme Interesser.
Maaske var Forholdene noget lignende som i Aalborg, hvor Aalborgs Guds
Legems Lav i mange Henseender var smedet sammen med Magistraten, men
i hvert Fald rekruteredes den københavnske Magistrat fra det danske Kom
pagnis Medlemmer.
Skraaen indeholder intet om Oldermændenes Antal, men antagelig har
der været to. I selve Skraaen skrives der snart »Oldermand« og snart »Older
mænd«, men ved Retshandlinger nævnes der forskellige Steder to Older
mænd, og i den fornyede Skraa af 1582 *) bestemmes det direkte, at der skal
vælges to Oldermænd, den ene en Borgmester eller en Raadmand, den anden
en Borger.2) Oldermændenes Opgave var at føre Forsædet under Forhand
lingerne, antagelig kun én ad Gangen,3) og de har haft Myndighed til at
idømme Bøder og Straffe for de fleste af de Overtrædelser, der findes i
Skraaen. Men ikke sjældent maatte de søge Bistand hos Brødrene. Foruden
Oldermændene har Kompagniet ogsaa haft andre Embedsmænd, nemlig
Skænkerne (§ 33), der skulde tilberede Adeldrikkene og byde rund t under
Gildelaget, samt Lavsskriveren, der havde Ret til at drikke alle Adeldrikke
frit sammen med sin Hustru; yderligere fik han som Løn for sit Skrivear
bejde 12 sk. aarlig.
Ved Valg af Oldermænd (§ 1) og ved Gildedomstolen (§ 45) ser det ud
til, at et mindre Udvalg af Brødrene har fungeret som Repræsentanter for
alle menige Brødre (sml. Nyere Constitutiones §2), mens andre Sager, særlig
Sager der kunde have Udstødelse af Kompagniet til Følge, maa være blevet
afgjort af Brødrene in pleno (§§ 11, 17, 18 m. fl.). De Møder, paa hvilke der
blev truffet lovgyldige Beslutninger, kaldtes »Stævner« og var forskellige fra
Adeldrikkene. Efter Skraaen kunde Oldermændene lade Brødrene tilsige til
Stævne til enhver Tid, og det var da enhvers Pligt at møde, hvis han da ikke
havde lovligt Forfald. Antagelig har Gildets Stævner dog oftest været i Til
slutning til Adeldrikke, og at dømme efter de nyere Constitutiones, som vi
har bevaret fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, har især Fastelavns
drikken været benyttet.
!) Se Kap. IV. § 1.
2) K. D .V I. 156.
3) Det forklarer den hyppige Entalsform i Skraaens Bestemmelser.
3 4