UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen

etegnelsen Urtekræmmer menes at stamme fra det 16. Aar-

hundrede, før den Tid kaldtes de blot Kræmmere, der den

Gang, ligesom i Nutidens Storbyer, handlede med alle Slags

Varer. Navnet vekslede i Begyndelsen mellem Materialister,

Krudtkræmmere (stammende fra det tyske Kraut (Urter), men i dansk

Tale var det ændret til Krudt), eller Urtekræmmere. I det følgende

Aarhundrede vandt den sidste Benævnelse afgjort Overhaand. I de

gamle Lavsartikler er der om Urtekræmmere anvendt Betegnelsen

»Krydenerer«, hvilket sikkert hænger sammen med, at man dengang og

i det foregaaende Aarh. i Husholdningerne havde et efter Nutidens

Forhold mægtigt Forbrug af Krydderier, som paa den Maade havde

været en Hovedartikel indenfor Faget. »Troels Lund« skriver saaledes

derom: »Krydderier spillede en ganske overordentlig Rolle i Datidens

Madtillavning. Alt i lange Tider havde man vel i Norden sat høj Pris

derpaa, men i Løbet af det 16. Aarhundrede steg Forbruget til en paa

faldende Grad af Overdrivelse.

(Naar man gennem Beretninger fra den Tid erfarer, hvilke Mæng

der af Mad, der kunde sættes til Livs, forstaar man nok, at der maatte

Krydderier til). »Handelen med Krydderier paa Danmark, havde væ

sentlig foregaaet over Hansestæderne; men da Søvejen til Ostindien

var funden, blev det de driftige Hollændere, der ved deres tiltagende

Farter paa Østersøen skaffede os en stadig lettere Adgang til de saa

højt skattede Krydderier.

De Arter af Sukker, der anvendtes, var omtrent de samme som i

Nutiden. En af de ældste Former var Kandis — det tilvirkedes oprin

deligt paa Øen Kreta, eller, som den tidligere kaldtes, Kandia, deraf

Navnet.

Den mest almindelige Form var hvidt Sukker i Toppe. Canari-

sukker, som kom fra de canariske Øer, der straks efter deres Opdagel