Ak, de skønne, spildte Kræfter. Igennem alle Lavets Optegnelser ly
der den samme Klage.
•1719
i December gjordes Undersøgelser efter ulovlige Handlende, bl. a. hos
en Silke- og Klædekræmmer Heuserich i Naboløs, hvor man fandt en
Mængde Urtekramvarer. Efter langvarig Proces, slap han dog for Til
tale, men han blev dog advaret mod at sælge Urtekramvarer i smaa
Partier.
•1731
22. November tilkendegav Politimester Torm Oldermanden, at da baa-
de Urte- og Isenboder jævnlig holdtes aaben paa Søn- og Helligdage
mellem Højmesse og Aftensangs Prædiken, saa paabød han, at ingen
Boder maa holdes aabne eller noget derfra sælges fra Kl. 8 Morgen
til 4 Slet, de som herimod handlede, vilde blive straffede med 2 Rdl.
Paa en Lavssamling den 27. Nov., som overværedes af Politimesteren,
blev det tilladt, at naar Isenkræmmerne om Søn- og Helligdagene holdt
deres Boder lukkede til efter Aftensang, saa maatte Urtekræmmerne
og Sukkerbagerne oplukke deres Boder paa halv fra 6 Morgen til det
ringede sammen, om Middagen fra 12—2 Slet, og efter Aftensang
til 10 Aften.
•1743
22. Januar. Lavet klagede over at Antallet af Urtekræmmere og
Isenkræmmere var i en saadan Tiltagen, at Standen, derved blev haardt
trykket, man androg derfor Kongen om at maatte blive et sluttet Lav,
saaledes at der kun maatte være 48 Urtekræmmere og Sukkerbagere i
Byen. Adgang til Lavet vilde derefter kun være at opnaa, naar nogen
nedlagde Handelen eller ved Dødsfald; foretrækkes skulde da Kræm
merenker og Børn, samt de Svende, som »bleve forsynede« med en
Kræmmers Enke eller Datter. Man bemærkede, at »det er bedre, at
60 Familier kunne leve, end at 100 skulle søge Brødet i Armod og Fat
12