9 / 190
se var blevet beplantede med Sukkerrør, som trivedes ypperligt i denne
Jordbund. Puddersukker omtales aldrig i Norden i det 16. Aar
hundrede.
Alt Sukker maatte indføres fra Udlandet. Tyskland fik sit første
Sukkerkogeri i 1574. I København oprettedes et Sukkerraffinaderi Aar
1620. Priserne paa Sukker var derfor temmelig høje, man kunde faa
»gement« Sukker til 50 Øre Pd. i vore Penge, men skulde det være
gode Varer, kostede det over en Krone Pd. Naar Hensyn tages til Pen
genes større Købeevne, var Sukker 10—12 Gange dyrere dengang
end nu.
Som en Følge heraf var det kun de rigeste, der nød Sukker til dag
lig. En Urtekramregning fra ca. 1550 til en dansk Adelsmand, hvor
efter denne i Løbet af 3 Aar havde forbrugt ialt 114 Pd. Sukker, beteg
nede en temmelig overdaadig Levemaade.
Fuldt saa fristende som Sukker alene var imidlertid en anden Form,
nemlig Konfekt. Denne købtes paa Apoteket. Apotekerens væsentlige
Omsætning var ikke egentlige Apotekervarer, Folk hjalp sig i Syg
domstilfælde ofte med gamle Husraad, men mere de fortrinlige Ar
ter af Aquavit, Syltetøj og Konfekt.
En farlig Medbejler fik imidlertid Apotekerne, dels i de mange
Kræmmere, der havde Krydderier til fals, dels i de mange, der under
forskellige Navne som »Sukkerbagere«, »Posteibagere«, »Marcipan
magere« o. s. v., hver paa sin Vis søgte at drage Næringen til sig.
Forholdet imellem disse synes i Begyndelsen at have været meget
uklart og tidt forskelligt ordnet i de forskellige Byer. Da Chr. III. gav
sin Livlæge Bevilling til at oprette et Apotek i Odense, tillodes det
dog udtrykkeligt andre Kræmmere at sælge Sukker, Ingefær, Peber
og andre Urter. Men først ved Aarhundredets Slutning faldt Forhol
dene saaledes i Leje, at Urtekræmmerne maatte handle med Krydde
rier og Urter i uforarbejdet Stand, Apotekerne tillige med dem i for
arbejdet. Disse to Arter af Handlende beholdt altsaa Pladsen. For
trængte blev derimod de, der under Navn af Sukkerbagere o. s. v. hav
de været Forløbere for en senere Tids Konditorer.«
8