140 / 156
Trikinosen — Trikinsygdommen -—- er en af de mest frygtede
Lidelser, Mennesket kan paadrage sig ved Nydelsen af Flæsk. Syg
dommen har sikkert været kendt fra gammel Tid, men Aarsagen —
Trikinerne — blev man temmelig sent klar over, hvorfor offentlige
Foranstaltninger til Bekæmpelse af denne, ondartede Sygdom da
ogsaa hører den nyere Tid til.
i.
Trikinen.
Blandt Trikinerne skelnes mellem det kønsmodne Individ: Tarm
trikinen og: Muskeltrikinen, der maa opfattes som et Ungdoms
stadium. Som en Mellemform nævnes ofte Vandretrikiner.
Tarmtrikinen.
Trikinerne er tvekønnede, haarlignende Orme.
Hannen er omkring 1,5 mm lang og 0,04 mm tyk, Hunnen er 3— 4
mm lang og 0,06 mm tyk. Parringen finder Sted i Værtens Tarm. I
Hunnens Legeme udvikles de mikroskopiske Æg, hvis Skal allerede
brister i Hunnens Livmoder. Trikinen føder saaledes levende Unger,
den er vivipar. Larverne (Embryomerne) er haarfine Skabninger:
0,10— 0,16 mm lange og 9 Tusindedele af en Millimeter tykke.
Muskeltrikinerne,
der udvikler sig af Embryomerne, er 0,8— 1 mm
lange og 30 Tusindedele Millimeter tykke. I Begyndelsen af deres
Tilværelse ligger Muskeltrikinerne frit i Værtens Muskulatur, senere
indkapsles de og ruller sig sammen i Spiraller eller Ringe — heraf
den latinske Betegnelse for Trikinen:
Trichina
(eller
Trichinella
)
spiralis.
Tarmtrikinen udvikler sig i Værtens Tyndtarm af optagne Muskel
trikiner, og Værterne kan være mange: saaledes Tamsvin og Vild
svin, Ræv (alle Arter), Ulve, Grævlinge, Maar, Ilder, Mus, Rotter,
Hunde, Katte, andre, vilde Rovdyr, Bjørn og Mennesket.
135