135 / 156
December om Morgenen blev Pølserne derefter undersøgt af Dyr
lægerne, og alle, ogsaa de to af Høkeren udtagne, fandtes overgaaet
i sur Tilstand, hvilken Tilstand maatte antages at have været til
Stede i Købsøjeblikket. Pølserne fandtes utjenlige til Menneskeføde.
— Der blev rejst Sag mod Høkeren, og Byretten idømte ham en
Bøde paa 100 Kr., idet Dommen udtaler, »at det er betænkeligt at
statuere, at Pølserne ved Salget var kendeligt fordærvede, hvorfor
Overtrædelse af Regulativets § 12, Stk. 5, ikke kunde antages at
foreligge, men alene Overtrædelse af Sundhedsvedtægtens § 35.« —
Landsretten kunde dog ikke gaa med hertil, men frifandt Høkeren,
og siden er denne Praksis ogsaa akcepteret af Byretten.
Bør man nu være saa streng, og tjener det noget fornuftigt For-
maal? Efter min Mening Nej. Forudsætningen for enhver Straf maa
være, at den straffede har Muligheden for at forstaa, hvorfor han
straffes. Hvilken Mulighed har imidlertid en Høker for at forstaa en
Aktion imod ham i de Tilfælde, hvor han har handlet efter alminde
lig og god Sædvane indenfor Faget og ikke kan overbevises om at
have gjort sig skyldig i nogensomhelst Forsømmelighed, og hvorledes
vil han opfatte Straffen? Kun som en Uretfærdighed, der ikke kan
hjælpe nogen Steder, thi hvad skulde den hjælpe paa? — Høkeren
har jo gjort alt, hvad han skulde, og kun Uheldet har bevirket, at
der fra hans Butik er solgt en uegnet Vare.
En anden og bedre Ordning er paakrævet.
Sikringen af Befolkningens Adgang til sunde og gode Levneds
midler er af uhyre Betydning, men Kontrollen med Forsyningerne
bør lægges i Hænderne paa Fagfolk, nemlig Dyrlægerne i Forbin
delse med de ypperste Folk indenfor Høkerstanden. Ved en saadan
Kombination, der vilde forene Videnskaben med Praksis, vilde sik
kert et betydeligt bedre Resultat kunne naas, end efter den nu gæl
dende Ordning, hvor det kun sjældent hænder, at den praktiske
Høker tages med paa Raad.
Straffebestemmelserne burde ikke være summariske Politifor
skrifter. Finder de sagkyndige, at en Forhandling af uegnede Varer
har fundet Sted, maa Sagen undersøges til Bunds og gennem alle
de Led, der har været i Forbindelse med Varen. Man bør ikke gaa
den nemmeste Vej og alene straffe Detailhandleren, Høkeren, der
ofte ikke kan føle sig strafskyldig.
Man vil maaske heroverfor indvende, at en saadan Fremgangs-
130