![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0133.jpg)
Straffelovens § 188 siger:
»Den . . . . som med Fortielse af Tingens sundhedsfarlige Be
skaffenhed stiller til Salg eller iøvrigt søger udbredt i ) Nærings
eller Nydelsesmidler, der paa Grund af Fordærvelse, mangelfuld
Tilberedelse, Opbevaringsmaade, eller af lignende Grunde er sund
hedsfarlige
straffes med Fængsel indtil 6 Aar eller under
formildende Omstændigheder med Hæfte eller Bøde. Begaas For
brydelsen uagtsomt er Straffen Hæfte eller Bøde.«
Regulativets § 14 siger:
»Overtrædelser af Bestemmelserne i dette R egu la tiv ................
straffes............... forsaavidt der ikke efter den øvrige Lovgivning
er forskyldt større Straf, med Bøde ikke under 20 Kr., ved Salg af
sundhedsfarlige Varer dog ikke under 200 Kr. Ved Fastsættelsen
af Bøden skal der tages særligt Hensyn til Størrelsen af den For
tjeneste, som vedkommende maa antages at have opnaaet eller til
stræbt at opnaa.«
Straffelovens Regler forudsætter de sædvanlige subjektive Betin
gelser for Straf enten Forsæt eller Uagtsomhed, og der er næppe
nogen Grund til at gaa nærmere ind paa denne Bestemmelses For-
staaelse og Anvendelse.
Regulativets Bestemmelser siger derimod intet om, hvem der skal
straffes, Fabrikant, Grossist, Detailhandler eller evt. dennes Per
sonale, eller om den paagældendes subjektive Forhold til Overtræ
delsen. Rigtignok synes Bestemmelsen, ved at paalægge Dommeren
ved Strafudmaalingen at tage Hensyn til den Fortjeneste, der er op
naaet eller tilstræbt, at forudsætte endog det kraftigst mulige sub
jektive Forhold, nemlig Forsæt, men dette er ikke Tilfældet i Praksis.
I Praksis forstaas Bestemmelsen som en saakaldt Politiforskrift,
ifølge hvilken den ansvarlige Person, og som saadan betragtes altid
Detailhandleren, straffes, uden Hensyn til om Overtrædelsen kan
tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.
Ved disse Udtalelser sigter jeg særligt til Bestemmelsen i Regula
tivets § 12, Stk. 5, hvori det hedder: »Kød, Slagteaffald og Kødvarer
maa ikke forhandles efter at være kommet i en ved Syn eller Lugt
kendelig fordærvet eller tilsmudset Tilstand,« og Sundhedsvedtæg
128