![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0129.jpg)
Det fremgaar af de foran gengivne Beretninger, at Høkerbutik
kernes Udstyrelse i Dag er en ganske anden end tidligere. Sundheds
autoriteterne har her gennem Aarene skærpet Kravene herom me
get betydeligt; den moderne Høkerbutik maa opfylde mange og
vidtgaaende Fordringer. Anskaffelse af Paalægsmaskiner, Vægte og
andet moderne Udstyr var allerede i det væsentlige fuldbyrdet for
25 Aar siden, men siden da er der navnlig sket en Udvikling inden
for Køleteknikken. Indtil forrige Verdenskrig var Køleanlæg hoved
sagelig kun installeret i Slagterier, Fødevarefabrikker og andre in
dustrielle Virksomheder. Under Krigen var der enkelte Fødevare
forretninger, der selv indrettede Køleanlæg ved deres Butikker. Om
kring 1920 blev der i Amerika fremstillet smaa automatiske Køle
anlæg specielt indrettet til Butiksbrug, og som først og fremmest
havde den Fordel, at de var helautomatiske og arbejdede med be
tydelig mindre Tryk end de tidligere anvendte Køleanlæg. Disse
Anlæg kom her til Danmark omkring 1925 og blev installeret hos
enkelte Slagtere og Viktualiehandlere. Omkring ved dette Tidspunkt
begyndte ogsaa danske Køleindustrier at fabrikere saadanne Anlæg,
og omkring 1930 var Køleanlæggene ved at være saa udbredt, at
enhver Høker og Slagter saa smaat begyndte at indse Køleanlæggets
Betydning for Forretningen, naar det var installeret ved denne. Nogle
faa Aar senere havde Køleanlæggene vundet almindelig Udbredelse,
og fra 1935-36 kan man sige, at Køleanlæg maa betragtes som
almindeligt Udstyr til Høkerbutikker.
Foruden Køleanlæggene er praktisk talt enhver anden Del af Hø
kerbutikkens Indretning blevet moderniseret og forbedret
en
moderne Høkerbutik straaler jo af Marmor, af Porcelænsfliser, af
Glas og af Forchromning. Saa vidt gaar Sundhedsautoriteterne ikke
i deres Krav, men »Høkernes øverste Chef« sætter Pris derpaa. Og
den øverste Chef . . . . det er Kunden, den danske Forbruger, i hvis
Interesse Høkeren altid har arbejdet, og hvis udtalte eller ikke ud
talte Ønsker han altid vil søge at efterkomme i det Omfang, T i
derne og Vilkaarene muliggør det. Det er
den
Indstilling, der har
præget Fortidens danske Høker, og
den
hører ogsaa baade Nutiden
og Fremtiden til.
124