14 / 111
10
staar som den absolut overlegne Mester og tillige som den, der
frem fo r nogen anden er i Forstaaelse med Grundtvigs Aand
og Betydning, beder man ham paatage sig Arbejdet. I modsat
Fald giver man flere, helst hver den, der føler Lyst, Lejlighed
til at forsøge sig, man kalder til Prisæskning og lader sagkyn
dige Folk vælge det a f de indkomne Forslag, som regnes for
det bedste. Og man samler Penge ind, man gør sit yderste for
at Monumentet ogsaa ved sine Dimensioner skal svare til den
store Mands Betydning.
Man sørger for, at Kunstværket kan blive i Ordets fulde
Mening et Folkemindesmærke, hvortil enhver Mand og Kvinde,
der har Kærlighed til dansk Aandsliv, har givet sit Bidrag. Og
man helmer ikke fø r det Maal, der hør sættes, er naaet.
Selvfølgeligt? Nej det er netop saadan, man ikke bærer sig
ad. — Man søger ikke at vinde vore største Monumentkunstnere
for Sagen. Heller ikke indbyder man til en Konkurrence.
Nej, man gaar den lige Vej til Rasmus Bøgebjerg. Man ser
paa hans Grundtvigsstatue, og man finder den rigtig ra r — saa
yndig, at der, siden den nu foreligger færdig, ikke er Grund
til at ulejlige nogen anden Billedhugger . . .
Og man konstituerer sig som Komité med det Formaal at
samle Penge til Bøgebjergs Monument, støbt i Bronze i dobbelt
Legemsstørrelse og opstillet i Rosenborg Have . . . Sagen er
afgjort. (Signeret) Jens Nørregaard, Dr. phil., Kaptajn, Høj
skolelærer.
Statuen kendes ikke blot fra Charlottenborgudstillingen, men
ogsaa fra adskillige ved Dagspressen udbredte Gengivelser.
Enhver kan da saaledes afgøre med sig selv, hvorvidt han vil
være med i den almindelige Begejstring. Spørgsmaalet er jo ikke