GrundtvigsMindekirke

i første Række, hvorvidt netop dette Arbejde er Juks, denne Bil

ledhugger en Undermaaler.

Hvad der her skal frem er væsentlig en Protest imod, at man,

naa r der langt om længe skal betales A fdrag paa vor Gæld til

Grundtvig, ikke sætter fu ld K raft paa fo r at gøre det, saa man

kan være det bekendt.

En Protest imod, at man imellem alle Landets Billedhuggere

kaarer netop en a f de allertarveligste til at udføre Grundtvigs-

monumentet — og man gør dette i Begejstring over den Slags

Godtkøbssymbolik, som bedst kendes fra tyske Olietryk. —

En Protest dernæst imod, at man ved at bestemme sig for en

Statue i dobbelt Legemsstørrelse paa Forhaand slaar fast, at

Mindesmærket skal være et ret beskedent Monument, som saa

mange andre. — Grundtvigsmindesmærket bør rage anderledes

op. Som det skal være Landets herligste og skønneste, bør det

ogsaa være det største.“ —

Da Dr. Nørregaard intet Hensyn tog til denne Protest, frem

kaldte Sigurd Muller en Række Udtalelser fra Kunstnere, Præ

ster og Højskolefolk, der blev offentliggjorte i

„ Ugens T ils k u e r

J o a k im S k o v g a a r d

skrev saaledes:

„Bøgebjergs Statue er saa langt fra at være Grundtvig, saa

den er ganske vildledende. Den aabner ikke Øjet for, hvad han

var, den dysser det. Sørgeligt om den blev rejst som Monument.

Der kunde rejses et herligt Grundtvigsmindesmærke, for han var

lige til at forme monumental, saa stor og bred, som han sad i

sin Stol, vældig. Som han paa andre Omraader var vældig. Det

er netop det Bøgebjergs Statue ikke er, om man saa gør den

aldrig saa stor.“ —

M a r tin N y r o p

skrev: „Hvis Grundtvig overhovedet skal have

et synligt Mindesmærke iblandt os udover Bissens Portrætstatue