1947.
306
Bkg. af Lov om Arbejdsanv. og Arb.løshedsforsik. m . v.
Marts, inden 3 Dage en foreløbig Kendelse om, hvorvidt der i
det foreliggende Tilfælde kan udbetales Understøttelse til
Medlemmer, der uden at have vægret sig ved at overtage
det paagældende Arbejde dog maa skønnes at være omfattet
af den formodede kollektive Arbejdsvægring. Efterkommer
en af Organisationerne ikke Anmodningen om at udpege
en Repræsentant, eller udebliver en Repræsentant fra det
indkaldte Møde, afsiges Kendelsen af Direktøren i Forbin
delse med den mødte Repræsentant. Udpeger ingen af Or
ganisationerne en Repræsentant, eller udebliver begge disse
fra Møde, standser Direktøren Understøttelsen til den for
nævnte Kreds af Medlemmer.
7)
Er Parterne eller en af dem ikke Medlem af vedkom
mende faglige Organisation, og har Direktørens Opfordring
til Forhandling om Uoverensstemmelsens Bilæggelse, jfr.
§ 5, Stk. 3, 2det Punktum, ikke medført noget Resultat, af
gør Direktøren, hvorvidt Understøttelsen skal standses
for den paagældende Kreds af Arbejdsløhedskassens Med
lemmer.
x) En anerkendt Arbejdsløshedskasses Vedtægt
skal fastsætte det højeste Antal Dage, i hvilke et nydende
Medlem indenfor et Understøttelsesaar skal kunne oppe
bære Dagpenge; et Understøttelsesaar regnes fra 1. Ok
tober til 30. September; Dageantallet kan ikke ansættes
til mindre end 90 Dage. Arbejds- og Socialministeren kan
dog under ganske særlige Forhold, naar Indstilling foreligger
herom fra Arbejdsnævnet, tillade, at Dageantallet sættes
lavere, dog i intet Tilfælde til mindre end 70 Dage.
2) I de enkelte Kassers Vedtægter fastsættes det Tids
rum, for hvilket et Medlem højst skal kunne oppebære
fuld aarlig Understøttelse. Dette Tidsrum maa ikke være
mere end 4 Understøttelsesaar, dog at Arbejds- og Social
ministeren, naar særlige Omstændigheder taler derfor,
kan godkende, at Tidsrummet fastsættes til 5 Understøt
telsesaar.
3) Har et Medlem oppebaaret Maksimalydelsen i det i
Vedtægten fastsatte Antal Understøttelsesaar, kan der ikke