Grethe Ilsøe
Vielsesritualet
Den borgerlige vielsesformular blev i 1851 udformet af J. N. Mad
vig personligt og er for sin tid forbløffende enkel og holdt i en
ganske nøgtern stil. Nok så bemærkelsesværdigt og betydnings
fuldt er imidlertid den opfattelse af ligeværdighed mellem køn
nene, som kommer til udtryk i det Madvigske ritual: ». . . Det på
ligger mig som dette Steds Øvrighed af minde Dem om Betydnin
gen og Vigtigheden af den Forbindelse, som De nu står i Begreb
med at indgå. Det Løfte, De her skulle give hinanden indeholder
et uigenkaldeligt Tilsagn om Kærlighed, Troskab, gensidig Hjælp
og Bistand gennem hele Livet, i alle dets Forhold, under alle Om
skiftninger; dertil forpligter De Dem i denne Stund og kalder
Øvrigheden til Vidne derpå. Agtelse for dette Løftes Hellighed er
Betingelsen for Familiernes Lykke og Tilfredshed og Grundvolden
for den sædelige Orden; Overtrædelse deraf vil undergrave Deres
Livs Fred og Deres Samvittigheds Ro, om den end ikke altid med
fører Ansvar efter den borgerlige Lov. I det Håb og den Forudsæt
ning, at De begge vel har overvejet dette, og er kommet hid med
det faste Fortsæt af holde det Løfte, De aflægger, og at leve med
hinanden som det sømmer sig rette Ægtefolk, i Kærlighed, En
drægtighed og Ærbarhed, tilsiger Øvrigheden Dem i Statens Navn
alle de Rettigheder, der følger med et lovligt Ægteskab, men pålæg
ger Dem tillige alle de Forpligtelser, som Ægtefolk har imod hin
anden indbyrdes og imod Andre, og indskærper Dem alvorligt
Opfyldelsen af disse Forpligtelser . . .«.6
Den borgerlige vielsesformular stod i en skarp modsætning til
samtidens kirkelige vielsesritual, der ikke alene indlagde en gam
meltestamentlig forbandelse over kvinden, men også med Paulus
gjorde manden til hendes hoved og pålagde hende at være ham
underdanig i alle ting, for derefter med Salomons ord at konklu
dere: »Hvo som får en Hustru, han får en god Ting og annammer
af Herren Velbehagelighed«.7
Pauline Worm og Johanne Meyer
Den første kvinde, der offentligt reagerede mod det kirkelige vi
elsesritual var præstedatteren Pauline Worm, der 1878 i Dansk
Kirketidende kaldte det »grufuldt« og »uhyggeligt« og »Et Aag for
Kvindens Samvittighed«.8 Pauline Worm vandt imidlertid ikke
152