156 / 211
Grethe Ilsøe
ligheder over for borgerlig Vielse som en obligatorisk Akt, hos
Folket i sin Helhed.« Johanne Meyer var en stærk fortaler for
borgerlig vielse. Allerede 10 år tidligere agiterede hun for den i
Social-Demokraten, hvor hun netop var blevet medarbejder. Det
skete bl.a. i en 3-spaltet artikel 14. maj 1885, der udover en række
politiske og menneskelige betragtninger indeholdt en praktisk
vejledning i proceduren for borgerlig vielse, især hvilke attester,
der skulle præsteres, og hvor og hvordan de skulle indhentes.
Samme konkrete belæring gentog hun i pamfletten. Her omtalte
hun også artiklerne fra 1885, som hun mente var medvirkende til
det voksende antal borgerlige vielser i København i de nærmest
følgende år.
1860 - 1880 - 1900
-
1920
Hvorom alting er, steg antallet så meget, at man fra 1887 fandt det
påkrævet at rationalisere procedurerne ved at indføre fortrykte
skemaer i de borgerlige ægteskabsbøger i København. Samtidig
ændrede forholdet sig imellem antallet af medlemmer af tros
samfund og antallet af fritænkere blandt de borgerligt viede, så
ledes som det fremgår af efterfølgende status i 1860, 1880, 1900
og 1920:
1860
1880
1900
1920
Baptister
3
1
11
4
Evang.luth.
5
1
2
Apost.
3
6
Mormoner
1
Andre trossamf.
3
Bl. trossamf.
1
4
Folkek./mosaisk
7
7
19
Folkek./andre trossamf.
2
13
52
Folkek./fritænker
3
171
1064
Trossamf./fritænker
16
3
Fritænkere
1
1
7
2
Ialt
9 par
20 par
234 par 1150 par
Mændene
Tallene viser tydeligt, at det helt frem til 1920 var en undtagelse,
at begge parter ved en borgerlig vielse var fritænkere. For at blive
borgerligt viet skulle jo imidlertid mindst den ene af brudefol-
154