162 / 211
Grethe Ilsøe
fremgangsmåden ved borgerlig vielse og om ægteskabsbogens fø
relse m.m. I anordningens § 4 citeredes vielsesformularen. Det
var den Madvig'ske, endda til punkt og prikke, der således viste
sig særdeles levedygtig. § 5 bestemte, at der føres en ægteskabs
bog og et duplikat af denne. Herved havde den borgerlige vielse
også m.h.t. protokollering opnået samme status som den kirke
lige (jf. den dobbelte kirkebogsføring siden 1812: hovedbog - kon
trabog). Som noget nyt indførte § 8, at både brudefolkene og de
ved vielsen fungerende vidner skulle underskrive vielsesindførs
len i ægteskabsbogen, hvor hidtil kun øvrigheden havde under
skrevet. Dette til forskel fra ægteskabsindførslen i kirkebogen,
der ikke underskrives. Selvklart for at højtideliggøre den bor
gerlige vielse, kunne iflg. § 3 vedkommende kommunalbesty
relse bestemme, at den øvrighedsperson, der foretog vielse, un
der handlingen skulle være iført en sort kappe, hvis udstyrelse
forinden var godkendt af overøvrigheden. Vedkommende kom
munale kasse skulle udrede udgifterne til kappens anskaffelse.
I København tøvede Borgerrepræsentationen i øvrigt - til borg
mester Kapers store fortrydelse - med at bevilge en giftefoged
kappe.16
Samme borgmester Kaper foretog 2. januar 1923 (uden kappe)
den første borgerlige vielse i København efter den nye lov. Brude
folkene var cand. phil. Thorkild Høst og Eli Stallknecht. Det var
da 71 år og 6 måneder siden overpræsidenten viede Christine
Marie Bruun til skræddersvend Christen Christiansen. Det bor
gerlige ægteskab var nu ikke længere en »nødcivilordning«!17
Dokumentation ogfremgangsmåde ved borgerlig vielse
Dokumentationskravene ved henholdsvis kirkelig og borgerlig
vielse 1851-1922 var for størsteparten identiske. Det drejede sig
om følgende:
- attester for parternes dåb og konfirmation
- samtykke fra kvindens forældre eller værge, hvis hun ikke var
fyldt 25 år
Punch 1892 s. 13.
160