166 / 211
Grethe Ilsøe
Folkekirken). Det mest celebre histo
rikerpar var professor, dr. phil. Kri
stian Sophus August Erslev (skilt ved
bevilling af 28/5-1910 og ved samme
fået tilladelse til at indgå nyt ægte
skab) og Anna Sophie Hude. Erslev
angiver at være fritænker, Hude at
være medlem af Folkekirken. Parret
blev borgerligt viet 1/7-1910. Forlo
vere: professor Julius Alex. Fridericia
og generaldirektør for skattevæsenet
Marcus Rubin. Det bemærkes, at
Anna Hudes doktortitel, erhvervet i
1893 (AH var første kvinde, der tog
doktorgraden i Danmark) ikke an
føres, men alene Kr. Erslevs.
11. 16/11-1885 blev eksempelvis »ung
karl, laboratoriearbejder Michael
Christian Lyngsie og ugift Nielsine
Olsen« borgerligt viet. Begge var fri
tænkere. Forlovere: Arbejdsmand
Peter Olsen og arbejdsmand Peter
Nielsen.
12. JMvar selv viet i Frederiksberg Kirke
13/8-1858.
13. Man kan undre sig over, at HL var
kirkeligt viet. Hun blev gift i Jesus-
kirken 2. marts 1907. Året før var
hun blevet afskediget fra Carlsberg.
Det har således næppe været af ve
neration for Carlsberg, at HL stod
brud i den af brygger Jacobsen op
førte kirke, men fordi Jesuskirken
var hendes sognekirke. HL boede i
Møllegade i Valby.
14. Betænkning over forslag til lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.
(Rigsdagstidende 1921-22, tillæg B,
sp. 3353 ff.).
15. Vielse af fraskilte er fortsat (1993)
underlagt bestemmelsen om præ
sternes samvittighed.
16. Interview med borgmester Ernst Ka
per. Politiken 1/1-1923.
17. 1 1923 steg antallet af borgerlige viel
ser i København til 2.288.1 1930 var
tallet oppe på 3.333.
18. Dette var en praktisk følge af 1851-
lovens bestemmelse om vielseshand
lingens offentlighed. Det ses af ma
gistratens brev til Kultusministeriet
af 12. maj 1851, hvori man søgte af
klaret en række spørgsmål i forbin
delse med indførelsen af borgerlig vi
else. Her hedder det bl.a.: »Forsåvidt
Lovens § 6 foreskriver Offentlighed
for Acten, have vi antaget, at dette
Bud opfyldes ved at Handlingen fore
tages i en af Magistratens sædvanlige
Samlinger, således at Ingen, som
maatte ønske at overvære den, næg
tes Adgang dertil, idet vi forudsætter,
at ingen offentlig Bekendtgørelse be
høver at forudgå hver enkelt Gang
Acten vil blive fuldbyrdet, hvorved
upaatvivligen, især i Begyndelsen,
Sammenstimlen af en Mængde Men
nesker og muligen endog forargelige
Optrin kunne foranlediges«. (Køben
havns Stadsarkiv: Københavns Ma
gistrats 1. sekretariat, kopibog IS
187/1851, brev nr. 813).
19. Den nuværende bryllupssal er dog
først indrettet i 1924.
164