165 / 211
Viet på Københavns Rådhus
NOTER OG HENVISNINGER
1.
H. J. H. Glcedesmark:
Kirkeforfat
ningsspørgsmålet i Danmark indtil
1874 (1948), s. 482. Povl Bagge: Lev
ned og politisk virksomhed (Johan
Nicolai Madvig. Et mindeskrift. I,
1955), s. 143, Den danske Kirkes Hi
storie VII (P. G. Lindhardt, 1957), s.
23f. Jens Ulf Jørgensen: Ægteskabs
indgåelse (Dansk kulturhistorisk
Opslagsværk II, 1991) s. 965.
2. Protokoller over borgerlige vielser i
København 1851-1922: 41 bd. Regi
stre 1851-1922: 6 bd. (Københavns
Stadsarkiv).
3. Det er bemærkelsesværdigt, at den
senere så kendte statistiker og na
tionaløkonom, Harald Westergaard,
der bl.a. var aktiv i kristeligt orga
nisationsarbejde, var forlover ved en
borgerlig vielse af to fritænkere.
4. Det modificerede vielsesritual for
fraskilte stammede fra det forslag til
brudevielsesritual, som J. P. Mynster
udarbejdede i 1839, men som frem
kaldte en sådan debat i teologiske
kredse og modstand fra især Grundt
vig, at det ikke blev autoriseret. De
nævnte »analogier« gik temmelig
vidt; bl.a. forfattede P. C. Kierkegaard
et ritual, der indledte med en hvas
domsprædiken og formaning til an
ger og omvendelse. (P. G. Lindhardt
i Den danske Kirkes Historie VII
(1958), s. 74).
5. Et andet kendt par blandt de tidligt
borgerligt viede var »ungkarl, dr.
med. Chr. Harald Lauritz Peter Emil
Bohr og frøken Ellen Adler«, først
nævnte medlem af Folkekirken,
sidstnævnte af Mosaisk Trossam
fund. Vielsen foregik 14/12-1881.
Forlovere: P. D. Adler og cand. phil.
Georg Bohr.
6. Den borgerlige vielsesformular blev
udsendt gennem Justitsministeriet
ved cirkulære af 20/6-1851 til Kø
benhavns Magistrat og samtlige
amtmænd.
7. Om brudevielsesritualet, se Jette
Holm: Historisk indledning om
brudevielsesritualet (Dåb og vielse.
Betænkning afgivet af Kirkemini
steriets liturgiske kommission. Be
tænkning nr. 973. 1983), s. 62-88.
Det gældende ritual i 1851 var fra
1685. Teksten findes i Forordnet Al
ter-Bog udi Dannemark og Norge
(1812), s. 255-261.1 Forordnet Alter-
Bog for Danmark (1882), s. 263-69, er
teksten så vidt »moderniseret«, at
kvinden hos Salomon ikke benæv
nes »en god TING«, men »en god
GAVE«! Ved bekendtgørelse af 24.
marts 1897 autoriseredes en revide
ret liturgi for brudevielse. Heri be-
tonedes fortsat kvindens underda
nighed under manden. 1909 frem-
lagde Dansk Kvindesamfund på ini
tiativ af Astrid Stampe-Feddersen og
Johanne Blauenfeldt et udkast til
brudevielsesritual, der udelod un
derdanighedsteksten. Udkastet kom
til at indgå i et nyt ritual fra 1912
til VALGFRI brug ved siden af 1897-
ritualet. Den seneste autorisation er
fra 1992 (Kirkeministeriets bekendt
gørelse af 8/10), hvor enhver tekst om
ulighed og kvindelig underdanighed
omsider er blevet udrenset.
8. Pauline Frederikke Worm (1825-
883) er biograferet af Aagot Lading i
Dansk Biografisk Leksikon 3. udg.
(1979-1984).
9. Johanne Marie Abrahammine Meyer
(1838-1915) er biograferet af Inga
Dahlsgaard i Dansk Biografisk Lek
sikon 3. udg. (1979-1984).
10. Blandt de intellektuelle træffes flere
historikere. Eksempelvis 5/1-1900:
Cand. phil. Frants Eiler Nystrøm (fri
tænker) borgerligt viet til Ida Got-
friede Maren Petersen (medlem af
163