161 / 211
Viet på Københavns Rådhus
Bryllupssalen på Københavns Rådhus blev taget i brug 1924. Vægdekorationen er ud
ført afJoakim Skovgaard 1930-1933, mens møblerne er tegnet af Kaare Klint. Gengivet
efter Sigurd Thorsen (red.): Professor Joakim Skovgaards bryllupssal i professor Martin
Nyrops rådhus, Udg. Københavns Magistrat ca. 1960.
Den nye lov løste dog ikke alle vielsesproblemer. Det fremgår af
§ 30, hvor der om kirkelig vielse bl.a. står: »En præst i Folkekir
ken er kun pligtig at foretage en kirkelig vielse, såfremt begge
brudefolkene hører til Folkekirken, og en af dem derhos er med
lem af hans menighed. Præsten kan dog nægte at vie en fraskilt.
Mener han i øvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde
foretage vielse, skal han forelægge biskoppen sagen . .«. Fraskilte
var således fortsat en prøvelse for den præstelige samvittighed -
og dermed som hidtil i realiteten henvist til borgerlig vielse. Der
imod var det ikke længere en nødvendighed, at mindst en af par
terne var udmeldt af Folkekirken, hvis fraskilte skulle borgerligt
vies.15
Loven blev fulgt op af en anordning af 17. november 1922 om
159