160 / 211
Grethe Ilsøe
de øvrige 38 fraskilte kvinder var medlem af Folkekirken, og at
det var deres ikke-fraskilte tilkommende mand, der tegnede sig
som fritænker ved den borgerlige vielse. En af de fraskilte kvin
der var medlem af Mosaisk Trossamfund.
En ny ægteskabslov
Efter Verdenskrigen var der et erkendt behov for en række æn
dringer i det bestående samfund, herunder af den nu helt foræl
dede ægteskabslovgivning. På Rigsdagen arbejdede man fra 1922
med forslag til ny ægteskabslov. I det Folketingsudvalg, der be
handlede sagen, var 3 ud af 15 medlemmer kvinder. Det var cand.
mag. Elna Munch (radikal), overretssagfører Mathilde Malling
Hauschultz (konservativ) og formand for Det kvindelige Bryg
geriarbejderforbund Helga Larsen (socialdemokrat). De var alle
tre gift, den ene borgerligt viet (Munch), de andre to kirkeligt
(Hauschultz og Larsen).131 spørgsmålet om borgerlig vielse delte
de sig, således at Hauschultz som flertallet gik ind for valgfri (fa
kultativ) løsning, mens Munch og Larsen med mindretallet øn
skede tvungen (obligatorisk) borgerlig vielse. Udvalgets betænk
ning blev afgivet 30. maj 1922.14 Nøjagtig en måned senere, 30.
juni, kunne »Lov om Ægteskabs Indgåelse og Opløsning« stad
fæstes af kongen til ikrafttræden 1. januar 1923. Om borgerlig vi
else hedder det:
§ 28: Ægteskab stiftes enten ved kirkelig eller borgerlig vielse (altså
fakultativ borgerlig vielse).
§ 31: Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle, uanset om
betingelserne for kirkelig vielse er til stede eller ikke.
§ 32: Borgerlig vielse foretages i København af magistraten, i køb
stæderne og på Frederiksberg af borgmesteren og i landsognene
af sognefogden eller den af amtet i h.t. § 20 valgte person (særlige
omstændigheder) . . . . De nævnte myndigheder er pligtige at ud
føre vielse og dermed forbundne forretninger for dem, der ønsker
det, uden hensyn til, om nogen af brudefolkene er bosat indenfor
den pågældende myndigheds område eller ej.
158
\