S_Punch_1891

S ta tsp e n sio n , v a r d e r jo s le t in g e n M ening i a t v æ re

F ø r e r fo r e n M u d d erp ram .

T il O tto v ild e lia n k u n b em æ rk e, a t „K ø b en h a v n “

v a r o p r e tte t p a a en T id, d a b illig t M and sk ab g ik le d ig t

p a a T o rv e t. M an k u n d e a lts a a ik k e fo rlan ge, a t d en

s k u ld e v æ re fra g te t m ed p rim a V arer. H a n h a v d e dog

fo rg a n g e n N a t tru ffe t n o g le D am e r p a a G aden, som

h a v d e u d ta lt d e re s P a a sk jø n n e lse af M u d d erp ram m en s

„m o d ig e “ In d h o ld . H a n s M u d d er v a r iø v rig t a ltid a f

fin e ste S lags, d a h a n k u n ø ste a f an se te ev ro p æ isk e

S la m k is te r; og h a n g jo rd e a ltid s it B ed ste for a t k a ste

F o lk M u d d e r i Ø jn en e.

U n d e r a lm in d e lig J u b e l b le v d e r sk re d e t til A f

s tem n in g . D e t v e d to g e s m e d alle og en afdød S tem m e

a t u d ta le en A n e rk j en d else a f d en m odige F ø re rs U m u

lig h e d . H a n ta k k e d e sm ig ret. D e re fte r v ed to g e s d e t

a t in d se n d e en A d re sse til R ig sd a g e n m ed F o rsla g om,

a t d e t p a a d en re g e lm æ ssig e F in a n slo v o pk ræ v ed e

B elø b sk u ld e u d d e le s til S k o le sk ib et „G eo rg “.

T il

S lu tn in g fo rb e h o ld t B e s ty re lse n sig R e t til u n d e r ev en

tu e lle , fo re sta a e n d e H a v a re rin g stiifæ ld e a t b ræ n d e sine

S k ib e.______________________________________________ ______ _

Dagens Vidundere.

I l l u s t r e r e t O p f in d te r - o g M ik e n ik - T id e n d e .

Om huorledes FriH aun en opfindes og

D øsstraffen Ophæves m. m. m., Som je g udi

m it H iæ rtes Een foldighed haver udpøndsket

og h v il nu tage Patent paa, H vis je g kan

f a a det.

en F riH a u n ved je g ikke hvad er, da je g aldrig

haver seet noget lignende. Men da je g dog haver lært

a f N iels N ielsen u di Angkerborg p r. Kjøge, huorledes

man sk a l opfinne Og je g e r et got Hode og je g haver

læst H e r m a n d B a n g s A rtik ler i K o v e n k a u n , som

vist e r en F rih a u n f o r ham og hand h eller ikke hauer

Fo rsta n d p a a Tingen undtagen fo r d i han sk river Ro

m an er og lydriske D igte i stilhed Som f e g ikke kaver

læst M en ogsaa kunne g jore. H uis je g ville. Og

d erv e d h aver je g erhvervet m ig Indsigt i Nasional-

økkonomikken. Og je g ville S p a rre om ikke TagAnlægget

p a a N asionald kunne bruges d eriild Som man altid

bru g er na a r M an ikke har Noget Andet og som vilde

væ re Nasionaldokkonomik E lle r ogsaa Panneramet eller

M arm o rkirken Som Tidtgen nok ikke f a a r fæ rd ig allige

v e l og Dampvovnen kunne jo saa besørre B e fodringen.

Og da det jo N u e r bleven Paadske og v i er over

Handelsogkontoridstforeningens K arn eva/d og Folk

begynner at gaa paa langelindje og det aldrigen kunne

sjenere dem om d er w a r Frih au n paa TagAnlægget og

vor Handelsstand m angler en ersji som je g h a ver og

Ja c o b s e n kunne got brogge sit sk ad tefri Ø l og P o li -

t ik e n sk a l ikke være skadtefro og Onskabsful mod m ig

Som den kan wære fo r d i at den kjender M ig og ved

huordanne je g e r fo r d i je g haver A rbejdet ved Bladet

og kan d erfo r være Onskabsful mod d etigjen o g F i li p -

s j ov kunne f a a en Orden og H e r m a n d b a n g blive

direktør og K e j s e r v i l h e l m g ra v e K a n a ler og O v e 

ro d e bygge M oler i Sønderjylland.

Oci J e g ikke haver Lært noget og ikke haver begrev

Om Frihaunen. Saa v ild je g anbefalde M ig Æ rbødist

med denne Opfinnelse. Og je g fn d e r det fræ k t a f

Handelsstanden at g aa p a a Langelin je Storebededas-

aflen og spise hvarme H veder n aar de kommer hjem.

F o rd i det viser, at d er icke er Fudt og en ersji i Han-

delsogkontoridstkarnevaldsforeningen som skulle pænt

blive hjemme og padse Boiekken og sp rin ge paa disken

og lave Frihaunen.

Og je g v il fra b ed e mig, at d er

g jø res G rin med m ig som f . E x . u d i P u n s . D a J e g

ikke er Morsom,

Og saasom J e g tænker p a a mange T in g og haude

opfundtet Meget og ogsaa opfundtet Døsstraffen, huor

ledes mand sk a l blive av med den D a det dog vidstnok

v a r det nemmeste, om M ord ikke blev begangne, Og ikke

stiæle, saa v a r d er jo icke Noget at stro fe f o r . Og

J e g synes D erfor, at Politidet skulle fo rbyd e Morterne

at sla i Hjæld. Som D e Saa Ogsaa Nok lod Være, Og

stjæ lE. Undtagen de ga ln e og sindsSyge, Som det er

Syn d at nægte den Fornøjelse Og N a a r Man saa s ia r

IH jæ ld alligevel, Uagtedt det stander udi chatechismen

og balslevsLærebog, adt Man sk a l lae være Saa maa

mand wære moralsk SindsSyg. Som H e r m a n db a n g .

H a r skrævet udi K ø v e n h a v n , Og d erfo r Saa kand

Man icke gjøre f o r det. F o rd i at hvis M an d ikke haude

Wæret umorralsk sindsSyg, og G alen

saa havde Man

nok hvidst, at Man ikke maadte. fo r d i at j o alle f o r 

nuftige M ennesker haver jo ga a et til Presten og d er

lærdt det udi deres Ckatechismus. M en Dersom m and

er et levende Lig, da kan det ikke g jø re saa Meget

om D e da tager L iw et a f E n i Gang til. F o rd i man

da ikke haver noget Videre at midste. Og j e g synnes,

det er Grudeligt.

Æ rB ødist

H a n s H a n s e n B a n g

Opfindter og mikkenisk Sjeni.

Paa Faldrebet.

Om sider det mod Enden lakker

I Landets Thing;

I de ærværdige Gemakker

Man tappert til det Sidste snakker

Med sære Spring.

A t der er Foraar udi Luften,

Det mærkes grant,

D et sporer man af hele Duften;

Til Fange tager man Fornuften

Paa hver en Kant.

Dagsordenerne jevnlig vrimler

Med alle Slags,

Med fede Sager, torre Simler,

Med

og Sukker, saa det svimler

For Øjet strax.

A f de heterogene Sager

Man vilde helst,

For ej at give Grund til Klager

Hos Vælgerfolket — hvadbehager? —

H a ’e nogle frelst.

A t Visnepolitiken mere

Ej trives kan,

Derpaa man fik Beviser flere,

Og blive ved at obstruere

Gaar ikke an.

Men det Fordomte ved Affairen

For mangen En,

Det er nu, hvordan man sk a l sk jæ re ’n

For at, for Syns Skyld, redde Æ ren

Foruden Men.

Hvordan man bedst som f a s te K l i p p e r

Skal kunne staa,

Som Mænd af stobte Staal-Principper —

Se, det er netop der, det glipper,

Kan man forstaa.

A t man er gaaet bag ad Dansen

Er let at se;

Men derfor Hr. O c ta v iu s H a n s e n

Selv til det Sidste staar paa Skansen,

Saa man maa le.

Og derfor trumfer han i Bordet

Med Brask og Bram,

Skont vel han veed, at hele K oret

Ej bryder sig en Dojt om Ordet,

Der kom fra ham.

Og derfor H o ru p -B e rg s Aviser

De rykke frem

Tildels med Grovhed, dels Bétiser,

Der Dioskurerne kun viser

•Som Store Slem*.